Greve skal på kur sammen med Horsens. Økonomi- og Indenrigsministeriet har udpeget de to kommuner, som sammen med forskningsinstituttet Kora, vil hjælpe med, hvordan man kan afskaffe selvpålagt bureaukrati.

I Greve Kommune kommer det især til at handle om et opgør med interne arbejdsgange og silotænkning. Men kommunen vil også skabe bedre adgang til it-systemer og sikre, at de ansatte kan betjene dem. Den dagsorden ser jeg en kæmpe værdi i for Greve, vi skal nemlig ikke kun være visionære i vores tænkning, når det handler om opgradering af Greve Stadion, Strandvejen, Greve Midtby, havneområderne samt Hundige Strandpark, vi skal have gang i den visionære og langsigtede planlægning.

Som det ser ud i dag er vi plaget af evindelig knobskydning, hvor vi løser aktuelle udfordringer, uden at tænke langsigtet nok. I den forbindelse bliver det interessant, at Greve vil blive set på udefra af andre og efter alt at dømme kompetente og vidende folk.

Det kan vi lære en masse af. Også derfor hilser jeg initiativet velkommen, og glæder mig til at følge forløbet.

Torben Hoffmann
Skovparken 7
2670 Greve

Deltag i debatten
Del.