De seneste seks år har den private leverandør Forenede Care drevet Langagergård Plejecenter i Karlslunde ved Greve. Og nu har byrådet i Greve besluttet at forlænge aftalen yderligere – indtil efteråret 2021.

Da det helt nybyggede og moderne plejecenter Langagergård i Karlslunde ved Greve stod klar til indvielsen i vinteren 2012, var der allerede op til indgået en kontrakt om driften af plejecenteret mellem Greve Kommune og den private leverandør af pleje og omsorg Forenede Care. Siden er gået små seks år, og medarbejderne har været glade for at arbejde på stedet, hvor de dagligt sikrer plejen og omsorgen for 85 borgere på plejecenteret. Og Greve Kommune har tilsyneladende også været tilfredse med aftalen og driften af Langagergård gennem de sidste seks år. I hvert fald har byrådet i kommunen netop godkendt en forlængelse af kontrakten om driften af plejecenteret i yderligere tre år – gældende frem til 31. oktober 2021.

En kvindelig beboer nyder her en omgang fodmassage på Langagergård Plejecenter i august måned.

En tillidserklæring

Og det er en melding fra byrådet, som bliver modtaget med stor glæde hos ledelsen i Forenede Care og blandt plejepersonalet i Karlslunde, forklarer administrerende direktør i Forenede Care Stine Louise Eising von Christierson

“Det er en super dejlig nyhed, som vi alle sammen er meget glade for. Vi tillader os også at opfatte det som et skulderklap og en tillidserklæring fra politikerne i byrådet til alle vores dygtige og dedikerede medarbejdere på Langagergård, som gennem de sidste seks år tydeligt har vist, at de sætter trivslen for og kvaliteten af plejen af vores skønne beboere på stedet i højsædet. Det er en stor tilfredsstillelse, at deres indsats på den her måde bliver påskønnet af kommunen,” siger hun.

Administrerende direktør i Forenede Care Stine Louise von Eising Christierson

Omgivelserne bliver udnyttet

Lejlighederne, som de ældre bor i på Langagergård, ligger omkranset af smukke, grønne omgivelser og er opdelt i otte særlige leve- og bomiljøer, som alle er centreret omkring et fælles køkken og opholdsrum. Og de moderne omgivelser på og omkring Langagergård er bevidst blevet til for blandt andet at understøtte beboernes muligheder for at skabe og pleje sociale relationer. Det er forhold, som plejepersonalet på Langagergård er særligt opmærksomme på. Ud fra devisen og filosofien om, at livet ikke slutter fordi man kommer på plejehjem.

“Vi gør en dyd ud af at udnytte de gode omgivelser på stedet til fulde,” forklarer centerchef på Langagergård Plejecenter Louise Wesselhoff og nævner, at flere sociale tiltag med årene er blevet populære tilbagevendende begivenheder. For eksempel arrangerer Langagergård om sommeren en årlig og meget velbesøgt torvedag for lokalmiljøet, og der bliver løbende afholdt koncerter, foredrag og dansesessioner på plejecenteret. Ligesom plejecenterets nabo Lillebo Børnehave er blevet en nær og skattet ven, hvor børnene og personalet ofte kigger ind på plejecenteret. Og når sæsonen er til det, har beboerne også mulighed for at komme med på ugentlige cykelture i særlige “Duo-cykler” og årlige udlandsrejser for beboerne er også blevet en fast tradition. Senest gik turen i starten af september til Mallorca med 13 beboere og medarbejdere.

Centerchef på Langagergård Plejecenter Louise Wesselhoff

Frivillige ildsjæle løfter

For centerchef Louise Wesselhoff og hendes medarbejdere har det også siden åbningen af plejecenteret i 2013 været et vigtigt indsatsområde, at plejecenteret er deltagende og synlige i lokalmiljøet og at plejecenteret bringer lokalsamfundet ind ad dørene til centeret. Og den indsats har givet pote og været selvforstærkende, forklarer hun:

“Vi har siden opstarten haft succes med at etablere et super samarbejde med lokalmiljøet, og vi nyder løbende rigtig godt af passioneret hjælp og inspiration fra mange frivillige ildsjæle, som har deres daglige gang på plejecenteret. De løfter en stor indsats til stor gavn for beboerne og miljøet på plejecenteret,” siger Louise Wesselhoff.

Langagergårds søsterplejecenter også forlænget for nylig

Det nyeste tiltag på Langagergård Plejecenter er opførelsen af et orangeri, som centerchefen har ansøgt og fået midler til at etablere af Sundheds- og Ældreministeriet og boligselskabet KAB, der står for udlejningen af boligerne på plejecenteret.

Grønne omgivelser omkring Langagergård Plejecenter

“Det bliver så godt for beboerne, at de får endnu en oase og et skønt rum, hvor de kan nyde lyset, varmen, naturen og følge planternes udvikling. Vi glæder os meget, til at det står færdigt,” siger Louise Wesselhoff.

Udover Langagergård Plejecenter driver Forenede Care også Kastaniely Plejecenter i Svinninge ved Holbæk og Lokalcenter Bøgeskovhus i Viby J. ved Aarhus. Og for nylig blev aftalen omkring Kastaniely Plejecenter også forlænget. Holbæk Kommune har således for nylig forlænget kontrakten med Forenede Care til at gælde yderligere to år – til april 2021.

Gode og grønne omgivelser højner glæden på Langagergård

Kilde: Forenede Care

Deltag i debatten
Del.