Nu er det tid til at melde sig til kurset ”Frit Broderi”, som foregår på Greve Museum den 4. marts fra kl. 11.30 – 15.30. Greve Museum udbyder i samarbejde med Haandarbejdets Fremme en række kurser med fokus på broderiets mange muligheder, og det næste i rækken er med temaet ”frit broderi”, hvor der stadig er enkelte ledige pladser.

Broderi er lige nu så populært, at aften- og håndarbejdsskoler kan melde om udsolgte kurser og lange ventelister. Men fortvivl ikke; i forbindelse med udstillingen Farveflor – 90 års broderi, som lige nu kan opleves på Greve Museum, udbyder museet nemlig en række kurser, hvor du kan udforske broderiets mange facetter sammen med yderst rutinerede undervisere. Der er et begrænset antal pladser på kurserne, hvorfor tilmelding er nødvendig,

Tilmelding foregår på mail booking-museum@greve.dk eller telefon 43 40 40 36

Frit Broderi

På dette kursus kan du hente inspiration og nye idéer og blive præsenteret for et utal af tilgange og metoder til det at brodere. Underviserne fra Haandarbejdets Fremme kommer med et forberedt materiale til kursisterne, til et forløb, hvor ideen bl.a. er at arbejde med materialer og teknikker, der almindeligvis anvendes indenfor frit broderi. Du behøver ikke at være rutineret i det at brodere, både begyndere og øvede kan deltage på dette kursus

Praktisk info

Der er sidste frist for tilmelding til dette kursus tirsdag d. 20. februar. Tilmeldingen foregår på email: booking-museum@greve.dk eller på telefon: 43 40 40 36. Det koster 480 kr. pr. deltager inkl. forplejning i løbet af kursusdagen. Derudover betales for brug af materialer til underviseren. Kurset afholdes på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve.

På Greve Museum kan du hente en folder med en samlet oversigt over alle broderikurser, som udbydes i løbet af foråret 2018. Folderen kan også findes på museets hjemmeside grevemuseum.dk
http://www.grevemuseum.dk/media/24966/2018-sykurser.pdf

Kilde: Greve Museum

Deltag i debatten
Del.