Skuespiller Casper Koch optræder med historiefortællinger og monologer om Martin Luther

Mandag den 13. november kl. 19.30 står i Reformationens tegn på Greve Bibliotek i Portalen.

Det er 500 år siden, at Martin Luther satte 95 teser (påstande) op på kirkedøren i Wittenberg i 1517 – han gjorde populært sagt oprør mod den katolske kirkes afladspolitik, hvor man kunne komme i Paradis og undgå Skærsildens pinsler, hvis man kom med pengegaver.

Reformationsfest-in-Lutherstadt-Wittenberg

For Luther var det kun Gud, der kunne dømme hvilket liv, man skulle have efter døden – ikke den katolske kirke.

Grundlaget for vores velfærdssamfund grundlægges

Da afladsbrevene var en særdeles god indtægtskilde for kirken, og da han også oversatte biblen til tysk, så alle kunne forstå indholdet, blev han naturligvis upopulær. Dette oprør mod kirken blev til den protestantiske kirke, som udbredte sig til især Nordeuropa og blev dermed også grundlaget for vores nuværende velfærdssamfund.

Luther var også en slagkraftig herre, som gerne verbalt svinede folk til, hvis han var uenig, og set med vore dages øjne, så havde han kedelige opfattelser af både kvinder, jøder og muslimer.

Alt dette og mere til kan du høre om i Casper Kochs interessante forestilling om Luther. Vi serverer ikke altervin men et glas dejlig rød- eller hvidvin og dertil lidt sødt til fortællingen.

Billetter á 40 kr. købes på www.grevebibliotek.dk, på biblioteket eller ved indgangen.

Alle er velkomne

 

Kilde: Grete Holm

Deltag i debatten
Del.