Tirsdag d. 17 oktober kl. 16.30 kom en østeuropæisk kvinde til en adresse på Annasvej, hvor kvinden ville have en underskrift på et stykke papir af beboeren, en 80-årig kvinde, der bemærkede yderligere en person, der også var kommet ind i boligen.

Resolut smed den 80-årige kvinde de to kvinder ud fra lejligheden. De to forsvandt i retning mod Karlslunde.

De to kvinder beskrives som østeuropæere, den ene 20-25 år, den anden 45-50 år, begge 160-165 cm høje, den ene – den ældste – så gravid ud. Begge talte et fremmedsprog.

Politiet fik anmeldelse lige efter hændelsen, men det lykkedes desværre ikke at få fat i de to kvinder.

Kilde: Midt-og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.