Greve Fodbolds forhold er ikke up-to-date. Problematikken er omtalt i debatter i Sydkysten og på Facebook. Meget lidt har ændret sig, siden jeg som ung og håbefuld spillede i Greve Fodbold, kan jeg ved selvsyn konstatere. Det overrasker mig faktisk meget, med tanke på hvor stor en forening Greve Fodbold er – også på landsplan!

Jeg har selv 3 døtre, der valgte andre sportsgrene.

Der er mig bekendt omkring 1.700 medlemmer af Greve Fodbold. Hundredvis af hold fra andre byer besøger Greve om året, når kampe spilles, og stævner afholdes. De ringe faciliteter, herunder omklædningsfaciliteterne, er også ’historien om Greve’, når holdene tager hjem.

Socialdemokratiet i Greve ønsker at tilføre penge til renovering af forholdene for Greve Fodbold – bedre sent end aldrig! Vi har afsat midler hertil i vores nyligt offentliggjorte budget. Til implementering af en fed samlet løsning, der bringer faciliteterne op på tidssvarende (eller måske bedre) niveau, skal der ligeledes søges supplerende midler i de fonde, der støtter formål af netop den slags.

Så håbet lever. Det er klart, at løsningen skal implementeres i samarbejde med foreningen.

Jeg vil ikke glemme mine minder i Greve Fodbold, hvis vælgerne giver mig den fornødne opbakning til november.

De bedste hilsner
Mikkel Peter Sohn Witthøft
Kandidat for Socialdemokratiet i Greve

Deltag i debatten
Del.