DF Solrød lokalafdeling, opstillingsmøde til valg af kandidat/er til byrådet i Solrød.

Onsdag den 30. november 2016 afholdt Dansk Folkeparti Greve-Solrød valgkreds deres opstillingsmøde til valg af valgkredsens Folketingskandidat.

Efter endt valghandling, blev Brian Mørch enstemmigt valgt som valgkredsens folketingskandidat.

Brian Mørch 43 år, er Solrød borger, er gift og har 2 børn. Han er ansat i udenrigsministeriet, og har en fortid i ADHD foreningen Østsjælland hvor han har siddet som formand i en årrække, derudover har han siddet i handicaprådet i Solrød kommune. Vi i Solrød er særdeles stolte over at vi nu har en lokal Solrød borger som folketingskandidat.

Dansk Folkepartis Solrød lokalafdeling har også afholdt deres opstillingsmøde til valg af lokalafdelingens byrådskandidater.

Som spidskandidat blev Jens Fiskbæk, (formand for lokalafdelingen valgt). Jens Fiskbæk har været bosat i Solrød Strand siden 1985 og er ansat som politiassistent og har tidligere, gennem 16 år, forrettet tjeneste i først Mosede Politi og senere Karlslunde politi. Han har derfor en god og gennemgribende viden om Solrød og de lokale forhold. Han er for tiden tjenestegørende i Københavns politi.

Til de efterfølgende pladser blev følgende valgt og kandidatlisten ser nu således ud.

  1. Jens Fiskbæk
  2. Brian Mørch
  3. Per Hauge (nuværende byrådsmedlem)
  4. Flemming Bugge
  5. Christen Kristensen

Ved samme møde, blev det endvidere bestemt, at opstillingsformen til det kommende byrådsvalg er sideordnet.

Jens Fiskbæk
Formand
Dansk Folkeparti
Solrød lokalafdeling

Deltag i debatten
Del.