Pizzabakeren åbner den 30. oktober i Hundige

Så er der godt nyt, til alle pizzaelskere i Danmark. Den store norske succes Pizzabakeren, kommer til Danmark. Det sker den 30. oktober 2018, når kæden slår dørene op til den første butik i Danmark, på Hundige Strandvej 29, i Greve Strand.


Bygningen i Hundige strandvej 29, hvor Pizzabakeren flytter ind den 30 oktober

Smagen er nøglen bag successen

Konceptet bag den Norske kæde er takeaway pizza, enten bestiller du din pizza til din hoveddør, eller du henter den selv, helt som du kender det fra andre pizzarestauranter. Det helt særlige ved Pizzabakeren, er smagen i pizzaerne, og folkene bag den danske butik, har netop været i kædens hjemland, for at lære teknikkerne bag den helt perfekte pizza.

Håndværkere i gang

Over 5 millioner pizzaer bagt alene i 2017

Siden starten af 2003, hvor kæden blev grundlagt i Norge, er det bagt og leveret mere end 5 millioner pizzaer alene i 2017, og kæden har i dag over 175 butikker i Norge, 14 i Sverige, 1 i Kina og 1 i Spanien, og altså snart 1 i Danmark. Pizzabakeren har allerede nået at blive den største pizzakæde i Norden med en omsætning sidste år på over 1 milliard kroner.

“jeg glæder mig helt vildt til vi åbner, og kan få solgt mange af de fantastiske pizzaer” – siger Kurt Hansen Tjosevik, der er direktør og en af folkene bag den danske afdeling. Lige nu knokler håndværkerne for at blive klar til åbningen d.30. oktober, men Kurt Hansen Tjosevik, lover at de bliver klar til åbningen “selvom der altid dukker overraskelser op, er jeg sikker på vi når det. Alle de involverede, arbejder benhårdt, så vi kan blive klar til tiden”. Pizzabakeren holder åbent hver dag fra d.30. oktober, i tidsrummet 11.00 til 21.30, og fredag og lørdag helt til kl. 22.30.

Fakta om Pizzabakeren

Pizzabakeren blev stiftet i Norge i 2003 af William Gulliksen, Arild Bringeland, Jan Henrik Jelsa og Hans Georg Jelsa. Kæden har i dag 175 salgssteder i Norge, 15 i Sverige, 1 i Kina samt 1 i Spanien.
Pizzabakeren er et franchise-koncept, og investorerne i Danmark er Allan Boie, Thomas Hovmand og Anya og Kurt Hansen Tjosevik.
Kæden har planer om mange flere salgssteder i Danmark, og håber på op imod 40 udsalgssteder indenfor en femårig årrække.

Kilde: Pizzabakeren Hundige

Deltag i debatten
Del.