Søndag den 6. maj har du muligheden for at tage med på en spændende gåtur i Karlslunde Landsby og høre nogle af de mange historier, som husene og stederne gemmer på. Turen arrangeres i samarbejde mellem Greve Museum og lokalarkiv og Foreningen Valdemar.

Husene i den gamle landsby gemmer på mange små finurlige historier. Nogle vedrører bare enkelte personer eller bygninger, mens andre er en del af hele kommunens historie. Deltagerne på turen vil blive guidet rundt af formand for Foreningen Valdemar, Alfred Jensen i selskab med Lars Balster Pedersen – bedre kendt som ”Lars Vognmand”.

Tag med på en gåtur denne eftermiddag og hør om livet i Karlslunde før og nu og glæd dig til at høre både sjove, dramatiske og overraskende historier om alt fra børne- og arbejdsliv til brande og byfester.

Praktiske oplysninger

Vi mødes kl. 13.30 ved 5. majstenen ved Karlslunde Gadekær. Turen vil vare omkring 1½ time, og det er gratis at deltage.

Se grevemuseum.dk for at orientere dig om udstillinger, åbningstider og andre arrangementer.

Kilde: Greve Kommune

Deltag i debatten
Del.