Dine brugte briller kan genbruges. På valgstederne i Greve kommune er der opstillet bokse til indsamling af brugte briller.
På verdensplan er genbrug af briller en af Lions’ vigtigste og mest effektfulde aktiviteter.

Når vi i Greve Kommune har besluttet at iværksætte indsamling af brugte briller, skyldes det et meget stort behov for briller i udviklingslandene.
Ifølge WHO er der 153 millioner mennesker der er nærsynet eller langsynet. Mange af disse menneskers syn er lette at diagnosticere og nemme at hjælpe med de rigtige briller.

Desværre bliver mange mennesker i udviklingslandene presset dybere ind i fattigdom, når de ikke ser så godt. De har svært ved at lære nyt, fordi det at se og læse er vanskeligt. De kan ikke arbejde effektivt, fordi de ikke kan se tydeligt.

For børn betyder et klart syn, at de har mulighed for en bedre uddannelse, en sundere udvikling og en bedre livskvalitet. For voksne betyder et bedre syn en øget beskæftigelse og en bedre økonomi. For de ældre betyder det en mindre afhængighed fra andre.

Hvordan kan du hjælpe

Alle kan hjælpe. Mon ikke vi alle sammen har nogle brugte briller liggende i en skuffe. Disse briller kan være med til at give nyt liv for et andet menneske. Lions modtager alle former for briller, inklusive læsebriller, solbriller og plastic og metalbrillestel.
Dine børns brugte briller er der et specielt stort behov efter.

Al dette er baseret på frivillig arbejdskraft. Det koster i gennemsnit kun 10 kr. for Lions at uddele et par genbrugsbriller og det kan medvirke til at give en anden person et nyt liv.
Alle brugte briller bliver rengjort og glassene bliver målt igennem og mærket. Herefter bliver de pakket og sendt til Lions kontaktpersoner i udviklingslandene.

Lions Greve, Lions Karlslunde og Lions Tune har fået lov til at opstille indsamlingsbokse på alle valgsteder i kommunen i forbindelse med valget til EP og Folketinget.

Du er meget velkommen til at kontakte os, for at høre mere om brilleindsamlingen og om Lions. Se hjemmesiderne greve.lions.dk, karlslunde.lions.dk, tune.lions.dk

Med venlig hilsen

Lions Greve Lions Karlslunde Lions Tune
Christel Haslund Søren G. Klingemann Gert Mygind
Præsident Præsident Præsident

Deltag i debatten
Del.