Søndag d. 11.november kl. 14.33 kom et alarm 112 opkald om brand på 1. salen i en villa.

Husets beboere, to voksne og deres to børn befandt sig i husets stueetage, da branden opstod. De var dog kommet ud og havde alarmeret branddvæsnet.

En patrulje blev sendt til stedet og konstaterede, at der var kraftig røgudvikling, men ingen åben ild i huset. Brandvæsnet ankom kort efter og undersøgte branden, der ifølge røgdykkeren havde slukket sig selv.

Formentlig fordi branden ikke havde fået ilt, idet døre og vinduer var lukkede. Branden glødede derfor kun og kunne slukkes hurtigt. Den foreløbige brandundersøgelse viste, at branden formentligt var opstået ved en lampe i et gæsteværelse.

Hele 1.salen blev røg- og sodskadet, mens gæsteværelset udbrændte. Ingen personer kom til skade ved branden.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.