Tirsdag den 21.august kl. 17.18 fik politiet en henvendelse fra en 37-årig mand, der under ophold i området havde set og høre en gruppe på ca. 10 unge råbe truende efter andre, ligesom de kort efter var løbet fra området i retning mod Askerød, samtidig med at anmelderen hørte noget, der kunne minde skud.

På grund af indholdet i anmeldelsen kørte politiet til området med flere patruljer for at få klarlagt, hvad der var sket. Politiet traf en lettere tilskadekommen, 24-årig mand fra Greve, som ifølge egne oplysninger var væltet på en knallert.

Knallerten fandt politiet dog ikke, og politiet fik lidt senere endnu et opkald om, at nogen havde hørt skud i området, hvorefter flere unge var løbet væk i området ved Ægirs Kvarter. Politiet forblev i området i nogen tid for at få klarlagt, hvad der var sket.

Efter kontakt til flere personer, der blev truffet i området, og kontrol af flere køretøjer havde politiet ikke fundet noget, der kunne stamme fra mulig skudafgivelse i området, ligesom politiet heller ikke fandt nogen skydevåben eller andre livsfarlige våben i området.

Årsagen til eftermiddagens uro i området er derfor uopklaret.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.