Fredag den 5. april kl. 00.30 anmeldte et ægtepar, at de var blevet vækket af en bildør, der smækkede.

De stod op og så deres bil køre ud af indkørslen, og skyndte sig at ringe til politiet. En patrulje blev sendt til stedet og fik på vej dertil øje på den stjålne bil, en Audi, der nu kørte på Frederiksborgvej mod syd videre til Østre Ringvej.

Bagved Audien kørte en Mercedes. Politiet forsøgte at bringe Audien til standsning, men Mercedes´en kørte frem og lagde sig imellem Audien og patruljebilen, hvorefter den sænkede hastigheden, og forhindrede patruljebilen i at passere. Audien kørte videre ad Københavnsvej og ud på motorvejen mod nord, hvor politiet mistede den af syne. Mercedesen øgede herefter sin hastighed og kørte i samme retning som Audien, hvorefter politiet indstillede eftersættelsen. Flere patruljer ledte efter den stjålne Audi og Mercedes´en.

Fredag den 5. april kl. 01.20 mødte en patrulje den sorte Mercedes, der holdt i krydset Engrøjel/Godsvej i Hundige-  Greve. Politiet traf tre mænd i køretøjet, der alle blev anholdt. Længere nede af Engrøjel fandt politiet Audien, der var efterladt.

De tre anholdte mænd, en 22-årig mand fra Ishøj, samt en 27-årig og en 33-årig begge fra Frederiksberg, blev taget med til stationen til afhøring. De to køretøjer blev beslaglagt af politiet, der nu skal undersøge bilerne nærmere. Audien skal undersøges for tekniske spor, for at forsøge at fastlægge, hvem der stjal bilen. Ingen af personerne der befandt sig i Mercedes´en var registreret ejer af køretøjet.

Politiet vil derfor tale med ejeren, for at få klarlagt omstændighederne omkring, at de var i besiddelse af bilen. Herefter vil begge biler blive udleveret til rette ejer. Politiet er i skrivende stund i gang med at tage stilling til sigtelserne imod tre mænd, i forhold til sagen om brugstyveri af Audien, samt det at føreren af Mercedes´en lagde hindringer i vejen for politiets arbejde, ved at køre ind foran patruljebilen.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.