Amy Doherty Jönsson har startet ’Teenagementor’, hvor hun coacher de unge til at tackle de mange ting, der fylder i hovedet, hjertet og hverdagen

”Der er rigtig mange ting, som de unge i dag skal forholde sig til. De bliver presset fra mange sider med idealer, som de skal leve op til. De skal være gode i skolen, de skal have det rette udseende, de skal være gode til sport, og det hele skal dokumenteres på de sociale medier. Jeg kan godt forstå, at de føler sig pressede,” forklarer Amy og fortsætter:

”Jeg kan hjælpe dem med at få mere ro på sig selv og styrke deres reaktioner og handlemuligheder i forskellige situationer. Jeg kan ikke løse problemerne for dem, og jeg kan ikke fortælle dem, hvad de skal gøre. Men jeg kan lære dem at se sig selv på en anden måde og give dem nogle redskaber til at handle anderledes.”
Derfor tog Amy skridtet fuldt ud: Pr. 1. januar i år er hendes virksomhed Teenagementor blevet hendes fuldtidsarbejde. Hun har opsagt sit job og faste indkomst, fordi hun tror så meget på sin idé og sin virksomhed, at hun er nødt til at gøre det.
”Selvfølgelig var det et kæmpe spring, og min mand og jeg har også talt meget om det. For det skal jo være en fælles beslutning. Men jeg er sikker på, at det nok skal lykkedes. Jeg ved, at der sidder rigtig mange teenagere rundt omkring, der vil have gavn af sådan et forløb – og forældre, der gerne vil hjælpe deres unge. Så nu er det bare at knokle på,” siger Amy, der gennem ErhvervsCentret i Greve har taget en iværksætteruddannelse, så hun har fået redskaber til at starte sin egen virksomhed.

De skal selv finde svaret

36-årige Amy driver sin mentorvirksomhed fra hjemmet i Knøsen i Greve Nord. Her mødes hun med de unge, og sammen begynder og planlægger de det coachingforløb, der normalt strækker sig over 10 gange. Det er meget forskelligt, hvad der ligger til grund for, at de unge og deres forældre har investeret i et coachingforløb hos Amy.
Fx eksamensangst, for at give den unge bedre selvværd eller skabe bedre kommunikation med forældrene og vennerne, for at udvikle de unges potentiale og sætte mål for fremtiden, for at lære dem at tackle de ting, der gør ondt og omverdenens forventninger m.m.amy 1

”Så sætter vi os ned og taler om, hvad udfordringerne er, eller hvad den unge gerne vil opnå. Sammen laver en plan for, hvad vi kan gøre og hvordan. For mig er det vigtigt, at det er den unge selv, der kommer frem til svarene, for det er dem, der kender situationen bedst, og som skal leve det ud i livet. Jeg kan godt fortælle, hvad jeg mener, der vil være bedst, men det styrker jo ikke den unge til at udvikle sig selv og lære at håndtere situationer, tværtimod,” forklarer Amy.
”Jeg kan hjælpe dem med at tænke højt og udfordre dem ved at stille spørgsmål, som hjælper dem med at anskue tingene anderledes.”

Er ikke mor og far

Det er både drenge og piger, der kan få rådgivning hos Amy. Ofte er det forældrene der henvender sig til hende, fordi de kan se, at deres teenager vil have gavn af at tale med en professionel, men hvor udfordringerne ikke er ”store nok” til en psykolog eller psykiater.

”Jeg er ikke psykolog, jeg er coach. Men først og fremmest er jeg en voksen, der ikke er mor og far. Derfor kan jeg få en helt anden dialog med den unge, end forældrene ofte selv kan. Ikke fordi forældrene ikke gerne vil og interesserer sig for deres unge, men fordi der bare er rigtig mange ting, som man ikke har lyst til at tale med sine forældre om, når man teenager. Her ved de, at de kan sige lige, hvad de har på hjerte. Her er ingen andre, der kan høre noget,” påpeger hun.
Samtalerne hos Amy bliver de unges frirum, hvor de ikke skal forholde sig til forældre, venner, lærer eller noget andet, så derfor kan de være helt ærlige og fralægge sig noget af den eventuelle facade, som de måske har anlagt sig i andre sammenhænge for at virke seje og dygtige og ikke vise sin usikkerhed.

Tid til at hjælpe

Amy er certificeret NLP coach og sammen med hendes 11 års erfaring som lærer, ved hun, hvad hun taler om, når det kommer til at rådgive teenagere. Faktisk var det hendes arbejde som lærer, der satte hende på sporet af, at hun skulle starte sin virksomhed Teenagementor.

”Som lærer ser man rigtig mange ting i sin kontakt med eleverne. Der er så mange unge, der ville have gavn af individuel vejledning og støtte til at finde mere ro i sig selv. Hvad enten de har behov for at lære at stresse ned, fordi 12-tals ræset er ved at knække dem, eller at styrke eget selvværd eller finde ud af, hvordan de skal håndtere forældrenes skilsmisse, pigefnidder eller noget andet. Men det er der bare ikke tid til, når man som lærer har så mange elever,” siger hun og fortsætter:
”Det er dybt frustrerende, og jeg var nødt til at gå alt for meget på kompromis med min vejledning af de unge, fordi der ikke er tid nok. Som teenagementor har jeg tiden til at fokusere på den enkelte og lave det relationsarbejde, som jeg brænder så meget for. Det giver mig en kæmpe tilfredsstillelse at se, hvordan de unge, som jeg samarbejder med, vokser og efterhånden får mere og mere styr på de udfordringer, som de bøvlede med, da de startede her.”

Amy taler ikke efter munden

Amy ligger dog ikke skjul på, at det er hårdt arbejde for de unge, der bliver coachet hos hende. De skal være villige til at se indad og komme ud af deres komfortzone og ændre på nogle af de ting, de ellers er vant til at gøre.
”I mit arbejde med de unge gør vi meget ud af fra starten at slå fast, at man ikke skal forvente at kunne ændre på andre eller omverden. Vi kan kun ændre på os selv og den måde, vi forholder os til tingene. Hvis man vil lave noget om, må man ændre det hos sig selv. Det lyder måske hårdt for nogen til at starte med, men det er sådan, jeg arbejder,” forklarer hun.

Amy fortæller med et grin, at det godt kan virke lidt overvældende på nogle, at hun er så direkte.
”Jeg er naturligvis ordentligt og høflig, men jeg pleaser ikke og siger ikke kun de ting, som folk gerne vil høre. Jeg er mere svesken på disken. Jeg har min faglighed i orden, og jeg kan se, at det virker,” siger hun.

Er det noget for jer?
Du kan læse mere om Amy og Teenagementor her

Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet

Deltag i debatten
Del.