Karlslundes Danmarksserie hold var i Holbæk søndag eftermiddag d.24. september.

Kampen startede perfekt med en Karlslunde scoring allerede efter 4 minutters spil ved Mark Moesgaard. Herefter pressede Holbæk en del og fik udbytte efter ca. 20 minutters spil.

Karlslunde tabte bolden på egen banehalvdel og Holbæk kunne spille sig helt fri med en ellers godt spillende Karlslunde målmand, Patrick Christensen. Efter scoringen dominerede Holbæk dog uden at komme til de helt store chancer.

Karlslunde havde en fin chancen efter en dejlig frisparks variant hvor bolden til sidst endte hos Emil Moestrup, der afsluttede lige over overlæggeren. Efter pausen fik Karlslunde igen godt greb om spillet og Holbæk fik lavet flere frispark der gav gult kort, hvoraf det ene burde have været rødt. Desværre kom dommeren i centrum da han, efter en del fejlkendelser der gik begge veje, dømte straffe til Holbæk til stor undren for alle på stadion.

Dette blev desværre omsat i mål, selvom målmand Patrick Christensen var meget tæt på en redning da han havde hænderne på bolden. Karlslunde sluttede bedst af bl.a. med et frispark på overlæggeren. En øvdag, hvor Karlslunde havde fortjent mindst det ene point.

Næste kamp er hjemme på Karlslunde Stadion, lørdag den 30. september kl. 13.00, hvor vi håber på stor opbakning til kampen mod Taastrup FC. Taastrup ligger sidst i rækken med 4 point mens Karlslunde ligger på 7. pladsen med 8 point.

Kilde: Karlslunde IF

Deltag i debatten
Del.