Der er set store koncentrationer af blågrønalger langs flere kyster ved Øresund.

Og det betyder, at der også er risiko for, at vi kan få problemet ind på vores badestrande. Faktisk gør strømmen i Køge Bugt, at situationen kan ændre sig på få timer.

Vi opfordrer derfor alle badende til at være opmærksomme på, om vandet er uklart eller har en usædvanlig farve. Rådet herfra er: Kan du ikke se dine fødder, når du er i til hoften, bør du ikke bade.

Vi er i dialog med nabokommunerne, og vi tager rundt her til formiddag for at tjekke badevandet. Vi opdaterer naturligvis, hvis situationen ændrer sig.

OPDATERING (Kl. 12:04)

Vi har undersøgt badevandet, og der er pt. INGEN blågrønalger.

Men da det hurtigt kan ændre sig, opfordrer vi jer stadig til at holde øje med vandet, når I går i. Brug den sunde fornuft.

Er vandet grumset, og kan I ikke se fusserne, når I er i til hoften, så lad være med at bade.

Livredderne på stranden er orienteret, og de holder også øje med vandet.

Så spørg dem, hvis I stadig er i tvivl.

God fornøjelse

Kilde: Greve Kommune

Deltag i debatten
Del.