Mandag den 28. januar kl. 15.05 kørte politiet til supermarkedet Bilka, idet en ung pige var tilbageholdt som mistænkt for at have stjålet forskellige varer.

Politiet fik kontakt med en 15-årig pige fra Brøndby Strand, som ifølge en butikskontrollant havde stjålet noget make-up.

Varerne var gemt i en pose, da hun gik gennem kassen uden at betale. Den 15-årige blev derfor sigtet for tyveri af make-up til en værdi af ca. 200 kr.

Ved nærmere undersøgelse af hendes effekter fandt politiet også noget tøj fra en tøjbutik i indkøbscentret.

Tøjet havde stadig prismærker på, men den 15-årige havde ingen bon for køb af disse varer. Ved nærmere undersøgelse i tøjbutikken kunne den 15-årige mistænkes for tidligere at have stjålet tøjvarer til en værdi af knap 700 kr., da hun ifølge bonen kun havde betalt for en enkelt vare ved kassen, inden hun forlod tøjbutikken.

Den 15-åriges far kom til stedet og overværede afhøringerne, og de sociale myndigheder er efterfølgende underrettet om sagerne mod den 15-årige.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.