Veterandag på Egholm Museum

0

LEJRE: Flagdagen for Danmarks udsendte veteraner onsdag den 5. september på Egholm Museum blev en succes med knap 50 deltagere. Flagdagen var en anerkendelse af den indsats, som veteranerne har ydet gennem udsendelse til fredsbevarende missioner enten i FN Ricci eller NATO Ricci til brændpunkter rundt om i verden igennem mere end 50 år.
Dagens første programpunkt var rundvisning på museet ved museumsinspektør Ole Falck. Efter rundvisningen bød borgmester Carsten Rasmussen på kommunens vegne velkommen til tilhørerne og de mange veteraner, der var mødt op. Han takkede for deres indsats igennem årene. Borgmesteren takkede også deres familier, som havde måttet lide afsavn i de perioder, hvor veteraner havde været udsendt til et krisested i verden. Der bor i øvrigt omkring 150 veteraner i Lejre Kommune.
Flere veteraner blandt andet Morten Kronholm og Søren Tønning samt feltpræst Ole Bach Piekut fortalte alle om det at være udsendt med livet som indsats, som det indebærer, og ikke mindst afsavn og frygten for den nærmeste familie.
Efter indlæggene var der mulighed for at stille spørgsmål, og borgmesteren blev spurgt, hvorfor Lejre Kommune ikke havde en veterankoordinator. Det var der behov for. Borgmesteren lovede at bringe spørgsmålet op i kommunalbestyrelsen.
Sidste år var Lejre Kommune en af de få kommuner, som ikke markerede den officielle flagdag. Derfor tog Venstres vælgerforening i Lejre Kommune initiativet til at arrangerer en kommunal flagdag, og henvendte sig til kommunen. Her var borgmesteren med på ideen.
Arrangørerne i form af en række veteraner fra kommunen samt Ole Falck fra Egholm Museum håbede, at det kunne blive en fast tradition, at den årlige flagdag i kommunen fandt sted på Egholm Museum.
Flagdagen indledes som ovenfor nævnt med en rundvisning og orientering ved direktør Ole Falck om de mange spændende effekter fra 2. verdenskrig, som er udstillet på Egholm Museum. Lige ved indgangen står blandt andet den Mercedes bil, som tilhørte den fremstående tyske nazist Reinhard Heydrich, som blev angrebet i bilen at tjekkiske agenter under et attentat i Prag i 1942. Han døde på sygehuset af sine skader få dage senere. I slutningen af krigen blev bilen kørt til Danmark af to tyske officerer, fordi de hellere ville overgive sig til Montgomery, end de ville overgive sig til russerne, fortæller museumsejer Ole Falck. Siden krigen har bilen været i forskellige ejers besiddelse inden det sidste år lykkedes Ole Falck at få den flotte bil med i samlingen på museet.
Tekst og fotos: journalist Aage Krogsdam

Carsten Rasmussens tale:

Kære veteraner, kære pårørende og kære alle I andre, der er mødt frem her i dag – velkommen til, og tak fordi jeg må tale ved denne særlige ceremoni. Jeg er virkelig glad for, at det her initiativ er kommet på benene i Lejre Kommune. Det er jo en landsdækkende begivenhed, som Lejre Kommune nu deltager i for første gang.
Vi er her for at hædre jer danske mænd og kvinder, som har været udsendt i or Danmark, og som nu er vendt hjem. Vi er her for at sige tak.
Men hvordan siger vi tak nok? Hvordan takker vi for jeres mod og for jeres vilje til at sætte livet på spil i en højere sags tjeneste?  Hvordan siger vi tak for noget, som kan være så svært at forstå for alle os, der passer vores job og liv i Kirke Hyllinge, Gevninge, Allerslev eller Ejby? Afstanden mellem det, I har oplevet, og det dagligdags liv i en kommune som Lejre er jo nærmest uvirkelig stor. Og det er ikke kun geografien, der skaber den afstand. Det er især kontrasterne. Kontrasterne mellem den tryghed og regelmæssighed, vi lever med her hjemme. Og så den uforudsigelighed og usikkerhed, som er en del af hverdagen, når man befinder sig i en krigszone i Bosnien, Irak eller Afghanistan.
Mange, som har været udsendt, fortæller netop dét: At noget af det sværeste er at oversætte det, I har oplevet, til et sprog, som familie, kolleger og venner kan forstå. Og at afstanden derfor bliver ved med at være der, selv når I er kommet hjem.
Måske er der nogen af jer her i dag, der kan nikke genkendende til det?
Derfor bliver jeg også lidt ydmyg, når jeg står her. Jeg vil gerne sige jer tak – og jeg vil gerne sige det på en måde, så det lyder som mere end en formel gestus.
For jeg mener det virkelig. Selv om jeg umuligt kan forestille mig, hvad I har været igennem, så ved jeg, hvad det betyder for os i Danmark og for mennesker ude i verden. Jeg nævnede Bosnien lige før. Der er krigen jo heldigvis slut for længst. Og det skyldes ikke mindst, at folk som jer var villige til at rejse til Balkan på et tidspunkt, hvor det var allermest farligt. I rejste, fordi det ganske enkelt måtte gøres. Overgrebene mod de civile måtte stoppes.
Og det er jo mantraet for stort set alle de missioner, som Danmark deltager i: Vi må sætte en stopper for overgrebene. Krig er i dag næsten altid en krig mod civile. Med jeres indsats har I været med til at vise, at menneskeliv stadig tæller, og at menneskerettigheder stadig findes.
Og I har samtidig været med til at sikre den fred og stabilitet, som også er afgørende for Danmark – selv om vi sjældent tænker over det. Mange af os tager nok sikkerheden for en selvfølge. Og det er jo lidt underligt, for det er ikke så mange årtier siden, at Danmark var besat. Det er endnu kortere tid siden, Danmark blev mål for terror. Og når vi ser, hvad der sker ude i verden, bare få timer væk fra Lejre, bør vi dagligt være taknemmelige over, at vi kan leve uden frygt. At vi kan gå til købmanden eller sende vores børn til Gymnastik uden at frygte for snigskytter, bomber eller landminer.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at I som veteraner bærer en stor del af æren for vores tryghed. Ordet veteran har en særlig klang. Det lyder som noget fra fortiden. Veteranbiler, veterantog, soldaterveteran. Men det er jo levende nutid. På forsvarets hjemmeside kan man se alle de lande, hvor Danmark netop nu har udsendte – og det er mange. Fra Sydsudan til Afghanistan, Ukraine og mange flere. Siden 1991 har Danmark udsendt over 45.000 på flere end 70.000 missioner. Nogle har betalt med deres liv for indsatsen, men langt de fleste er heldigvis vendt hjem. Alene her i Lejre Kommuner har vi mindst 125 veteraner, måske 150.
Ordet veteran lyder måske som noget, der er klar til at komme på museum. Jeg vil hellere bruge ordet i en anden mening: Noget, som det er værd at værne om og være stolt af.
Og allerhelst vil jeg se, om vi sprogligt kan gøre afstanden mindre. For ja, I er veteraner – men I er også mennesker, Lejre-borgere, fædre og mødre, venner og kolleger. I er os. Visionen om Lejre hedder jo Vores Sted. Og det “vi” – det er alle i kommunen omfattet af, uanset hvilken historie, vi bærer med os. Som veteraner har I jeres eget fællesskab. Men I er samtidig en del af det fællesskab, som alle i Lejre tilhører.

Et fællesskab betyder, at man passer på hinanden. Det betyder også, at man har lov til at bede om hjælp. Begge dele kan vi sikkert blive endnu bedre til.
Jeg er blevet spurgt, om vi måske skulle have et kommunalt veteran-program. Faktisk har Lejre Kommune en rigtig godt samarbejde med Forsvarets veterancenter. Så når der er veteraner, som har brug for særlig støtte, er vi opmærksomme på det, og vi trækker på al veterancentrets faglige viden og gode råd.

Samtidig vil jeg gerne understrege værdien de frivillige initiativer, som allerede findes, og dem, der kan opstå. Et kommunalt program får let et skær af forpligtelse og formalitet – og som veteraner fortjener I så meget mere end det. I fortjener at se og mærke, at der omkring jer er medmennesker, som rækker ud og gerne vil støtte, når der er brug for det. Det kan ingen kommunal håndsrækning erstatte.
Derfor er jeg så glad for arrangementet i dag. Jeg er glad for, at Jon Lorentsfeldt og Morten Kronholm har taget initiativet. At så mange andre bakker op og har lyst til at tale. Og at Egholm Museum har lagt disse fine og velvalgte rammer til arrangementet.
Og det kan godt være, at det er svært at sige tak nok. Men jeg lover én ting: Det er ikke sidste gang, vi i Lejre Kommune hejser flaget for alle jer, der har vist jeres mod i handling.

Fortsat god flagdag! Tak.

Deltag i debatten
Del.