Velbesøgt og hyggelig Lejre Høstfestival

0

Af Palle Bruselius

LEJRE BY: Som alle udendørs arrangementer er et arrangement som Lejre Høstfestival sårbar overfor regn. Men bortset fra lidt regn i morgentimerne slap arrangørerne heldigt fra det. Dagen igennem var der mange besøgende.
Arrangementet rummede både politisk paneldiskussion med den grønne kommune som tema og med deltagelse af en stribe kommunalpolitikere, gadeteater, koncert med Erik Grip, foredrag og naturligvis ikke mindst et hav af boder med alskens gode og spændende sager, som de mange besøgende gik på opdagelse i. Høstfestivalen var som tidligere nævnt velbesøgt, og arrangørerne har dermed god grund til at være godt tilfredse.
Fotos: Palle Bruselius

Deltag i debatten
Del.