#Ungebussen kom forbi

0

#Ungebussen kom i sidste uge forbi tre af kommunens skoler og fik de unge til at tale sammen om det ungdomsliv, de alle er en del af.
I denne artikel kan du læse interviews nogle af eleverne har foretaget og lidt om deres tanker og overvejelser.

 

LEJRE: #Ungebussen blev skudt i gang på Kirke Saaby Skole tirsdag den 5. september. Hele skolegården blev forvandlet til et fest med boder og workshops og glade unge mennesker, der kom hinanden ved.
På Trællerupskolen om onsdagen var festen rykket ind i gymnastiksalen, udenfor var der tændt op til grillpølser og stencil-workshop.
På Allerslev Skole foregik de fleste aktiviteter i kantinen, hvor der blev spillet brætspil, læst tegneserier og skrevet og diskuteret ungeliv. Heldigvis kunne lidt regn ikke stoppe festen, og #Ungebussen var alle steder proppet med ungdom, der hang ud i de bløde sæder til høj musik og lysshow.
Ansigtsmalingen var alle steder et hit, og der var stor opfindsomhed i de nymalede mange ansigter, der gik omkring.
På disse sider bringer vi i denne og den kommende uge et lille udsnit af de mange tekster, som de unge selv har produceret som en del af skriveværkstedet, som er en del af #Ungebussen alle steder. Teksterne er de unges stemme og bringes, som de er tænkt og skrevet.
På Kirke Saaby Skole havde de unge som optakt til #Ungebussen arbejdet hele dagen med temaet ensomhed og besøgt Hvalsø Ædrecenter for at undersøge, om ældre mennesker også kan føle sig ensomme.

 

Er de ældre ensomme?
Af Frida, Mie, Lea, Emma, Nadia og lærer Bettina Balslev Bruun ved Kirke Saaby Skole
Da vi trådte ind på plejehjemmet, kom der en lugt af hospital, men under overfladen er der heldigvis meget andet på Hvalsø Ældrecenter. Hvalsø Ældrecenter har også en utrolig hyggelig indretning, og der var en god stemning blandt beboerne og med medarbejderne på Ældrecenteret.
Vi har besøgt de ældre. Her snakkede vi med nogle søde, rare mennesker, der har levet et langt liv. De har både erfaring med lykke og med tristhed.
Vi snakkede om fællesskab, men et stort spørgsmål var dog: Er du ensom? Kender du til ensomhed?
Ja, for en af dem vi snakkede med var enebarn og boede langt ude på landet på en gård, hvor der ikke var så mange venner. Hun ville ikke kalde sig for ensom, men hun havde i hvert fald ikke så mange venner, da hun var barn. De ældre var alle sammen meget åbne overfor at fortælle om deres barndom og ungdom.
Mange af de ældre fortalte den samme historie flere gange.
Generelt var der et rigtigt godt fællesskab, da de var unge og på den tid.
Folk kendte hinanden ude på landet og kom hinanden ved. Man interesserede sig for hinanden og hjalp hinanden, hvor man kunne.
Ensomhed var ikke noget man snakkede om – det holdt man for sig selv.
Var i meget ensomme da i var unge?
Vi snakkede med en dame. Hun var ensom, da hun var ung. Hun var især ensom, da hun var barn under krigen.
– Jeg havde delvist ingen venner. Jeg var nu også fattig og måtte allerede droppe ud af skolen i syvende klasse. Jeg måtte arbejde for at tjene penge til husleje, så havde faktisk ikke tid til venner.

 

Tanker om ensomhed
Af Alma S, 7.B, Allerslev Skole 7.9.17
Torsdag eftermiddag. Jeg går fra min klasse, ned ad gangen og til venstre. Kantinen er fyldt med mennesker. Den første tanke er: Kaos. Men når man kigger efter, er der så mange fede ting i gang. Godt gemt mellem alle de mange børn, der myldrer rundt om boderne. Der er god stemning og alle er i godt humør.
Det er sådan noget, jeg drømmer om. Jeg drømmer om, at vi alle kan være sammen om noget, uden at nogen synes det er træls, pinligt eller akavet. Folk er der bare. Og alle er sammen om den samme ting, selvom de måske ikke lige tænker over det, eller bemærker det som det første.
Folk kommer her måske af forskellige grunde. Nogle på grund af maden, andre fordi de gerne vil være sammen med hinanden, og så er der måske også nogle andre der kommer, fordi de skal. Men vi er her alle sammen, og vi er her sammen. Både med dem vi ikke er så tætte med, og også med dem man føler man snakker allerbedst med.
For det er rart, når man kan snakke med hinanden. Det kan godt være, det ikke er alle, man lige føler, man kan snakke med. Men det er en rart, når man kan. Dem, jeg primært snakker med, er ikke nødvendigvis dem, jeg er allermest tætte med. Men dem jeg har et forhold til, hvor jeg føler, at jeg virkelig kan betro mig, også med meget personlige ting. Det kan både være et venskabeligt forhold og et familieforhold.
For ja, jeg har følt mig ensom før. Faktisk mange gange. Men der er det altid mine venner og familie der hjælper og støtter mig.
Når jeg har følt mig ensom har det oftest været på grund af forandring. Mine venner og jeg har forandret os. Og det gør man jo. Man forandrer sig jo hele tiden. Men det kan godt nogle gange rykke eller forandre på et venskab. I sådanne situationer kan man godt komme til at føle sig forkert og anderledes. Men det skal man ikke. Man skal ikke føle sig forkert. For man forandrer sig, og det gør man bare. Det kan vi ikke rigtig ændre på.
Og selv om man forandrer sig, kan man stadig godt have et venskab. Det kan godt være, det aldrig bliver som før. Men så må man bare finde nogle andre måder at gøre tingene på. Nogle andre måder at være venner på. Og tro mig: det kan blive lige så hyggeligt.
Så et godt råd fra mig; At selv om tingene forandrer sig, så skal man altid huske, at der er en udvej, og at alting nok skal gå.

 

#Ungebussen forvandlede vores kedelige kantine til et ungdommeligt fællesrum
Af Mira Fischer og Liva Vogelius, 9.c, Allerslev skole, 7.9.17
Da vi først hørte om #Ungebussen, forestillede vi os en bus der kunne køre os rundt til forskellige steder, men nu hvor vi er her, er det endnu federe. Når man først træder ind i rummet er der en helt anden stemning. Før var det en kedelig, ubrugt kantine, nu er den forvandlet til et hyggeligt og ungdommeligt fællesrum.
Liva og Mira interviewer hinanden – her er Livas interview:
Hvad drømmer du om?
’- Jeg synes det kunne være fedt at have en slags cafe på skolen. Så kunne der være borde og stole rundt omkring og man kunne aftale med sine veninder en dag at tage derned sammen.’
Hvem snakker du med om problemer?
– Jeg snakker ikke rigtig med andre om mine problemer. Det er ikke fordi, jeg mangler nogen at snakke med, men fordi jeg føler, at det er nemmere at takle problemerne alene.’’

 

Postkortene (Alle skolerne)
”Det er rart at der er nogen der spørger, hvordan man har det…”
”Jeg drømmer om at der kan blive mere sammenhold mellem alle klasser på skolen”
”Fællesskab er hvor alle kan være sammen – sammen”
”Jeg drømmer at få flere venner, da jeg indimellem føler mig ensom”
”Jeg drømmer om at der kommer flere ting at lave efter skole”
”Jeg taler med min familie og mine venner om mine problemer”
”Jeg ønsker mig et udeområde til de store på min skole”
”Folk er meget åbne på min skole”
”#Ungebussen kører rundt på min skole nu, og alle kan komme ind i den. Tak!”
”Kunne der blive mere noget mere for klasserne imellem som for eksempel fester og arrangementer, kunne det være fedt”.

Deltag i debatten
Del.