Ung i Lejre: demokratidag

0

LEJRE KOMMUNE: Ung i Lejre er et kommunalpolitisk demokratiforløb for 9. årgang 2017-2018 i Lejre Kommune. Eleverne i 9. klasserne har arbejdet med demokrat i ugerne 43, 44 og 45. Forløbet hænger sammen med kommunalvalget den 21. november.
Forløbet bestod af mindst to dobbeltlektioner på de enkelte skoler i uge 43 og 44, samt en temadag i Hvalsøhallen, torsdag den 9. november, hvor en række kommunalpolitikere også medvirkede.
Formålet med forløbet var, at eleverne kunne lære om og deltage i den demokratiske debat op til kommunalvalget.
Samtidig var ønsket, at eleverne, udover at reflektere over deres skoletilbud og de andre tilbud, de får som unge i Lejre Kommune, også fik kendskab til de andre tilbud der eksisterer for unge i Lejre kommune; kunne komme med deres feedback samt ønsker til nye tilbud.
I uge 43 arbejdede eleverne på skolen med: Det kommunale selvstyre – Den politiske beslutningsproces i kommunen og partiernes valgprogrammer.
I uge 44 blev der samlet op på den foregående uges arbejde ved hjælp af korte oplæg fra eleverne om hvert deres parti. Eleverne satte sig ind i hvilke kommunale tilbud, der eksistere for dem og deres jævnaldrende i deres nærområde, og i kommunen. Der var desuden en kort debat i klassen vedrørende disse tilbud, og brainstorm på nye tilbud.
I uge 45 blev der afholdt en temadag for samtlige elever i Hvalsøhallen, hvor eleverne fik mulighed for at være i dialog med politikerne vedrørende tilbuddene til unge i deres nærområde og i kommunen.
Hver politiker gav et fem minutters oplæg om deres planer for skolen og de unge i kommunen. Herefter blev der diskuteret i grupperne ud fra politikernes oplæg og udarbejdelse af spørgsmål.
Efter frokost stod programmet på debat med de politiske partier, hvorefter eleverne havde mulighed for at stemme. Dagen blev rundet af med optælling af stemmerne og fremlæggelse af valgresultatet.

Deltag i debatten
Del.