Udstilling om og af unge åbnet

0

Torsdag åbnede 2. etape af en udstilling, som børn og unge i Lejre Kommune står bag. Udstillingen udspringer af projektet #Ungebussen. Den nuværende udstilling kan ses på Hvalsø Bibliotek.

 

HVALSØ: Udstillingen blev officeilt åbnet af borgmester Carsten Rasmussen, der i sin åbningstale bladnt andet sagde:
– Det er en modig udstilling, hvor unge i Lejre giver os og hinanden indblik i – ja, i deres liv, sagde borgmestern og citerede et digt fra en af de unge:

Et ansigt i stil
Make up på – smil
du er på igen
vend ikke om
selv om du er tom
tristhed, min ven
ensom, nu igen
det er skam helt normalt
her er intet galt
sol i regn
er et ungdomstegn.

– Kloge ord fra Amalie, der er elev på Gro, og som har skrevet digte og været med til at sætte fotoudstillingen op sammen med hendes gode veninde Albina, der også går på GRO.
”… Vi står midt i en udstilling skabt for, med og af unge i Lejre Kommune. Igennem udstillingen får vi et lille kig ind, hvad de unge drømmer om, hvordan de forholder sig til ensomhed, og hvad de savner eller holder af. De unges stemme er på tapetet og på væggene –
Udstillingen er pakket ind i bannere fra de syv medvirkende folkeskoler, hvor de unge fra 7-9. klasse tilbragte en eftermiddag hver med ungebussen. Formålet var et sætte en bevægelse i gang, hvor de unge selv tilrettelægger aktiviteter for hinanden og dem selv og ikke mindst får talt med hinanden om, hvordan det er at være ung i Lejre – Er der et ungdomsliv, har de unge det godt, er det i orden, at der sidder nogle i hver klasse der føler sig ensomme? hvordan har du det? Hvad drømmer du om? Hvem taler du med om dine problemer? …”
Tidligere på dagen læste 8. klasser op fra deres egne beat- og raptekster, som de i løbet af ugen har skabt sammen med rapperen Stik Op Jakob og digteren Claus Høxbroe. Spoken Word er del af Lejre Kommunes nye børnekulturelle indsats og er et forløb, hvor alle kommunens 8. klasser samme uge skaber rap-og beatpoesi med
De andre udstillere er: Gro akademi, der har udstyret deres elever med fem engangskameraer og bedt dem om at tage billeder fra deres hverdag. Billederne hænger i collageform, suppleret med digte om at være ung og måske føle sig anderledes.
Juniorklubben i Hvalsø, som har arbejdet med identitet. Til deres nyistandsatte skater-rampe har de tegnet sig selv i nogle underfundige tegninger.
+DIG/#Ungebussen, som står for foto og historier, drømme og fortællinger om ensomhed. Holdet har genskabt loungen fra #Ungebussen, og inviterer alle til at smide sig i sækkestolene og læse en bog, spille et brætspil, eller på anden vis hygge sig med sine venner.
Hvalsø Arkiv, udstiller billeder af børn gennem tiden – en sjov rejse i fortiden.

Deltag i debatten
Del.