Søtorvet: “Det handler om at få en levende by – et samlingspunkt og et aktiv for hele kommunen”

0

Kim Kanstrup, direktør i SuperBrugsen Hvalsø og ansvarlig for det kommende butikscenter, Søtorvet, har kun sjældent kommenteret, hvordan udviklingen af Søtorvet skrider frem. I denne artikel kommenterer han dog blandt andet, mulighederne med et samlet butikscenter, samt hvorfor dette, efter hans mening, netop er den bedste løsning for Hvalsø.

Af Palle Bruselius

 

HVALSØ: Lejre Lokalavis mødte Kim Kanstrup, direktør i SuperBrugsen Hvalsø og ansvarlig for butikscenterprojektet Søtorvet på byggepladsen til en snak om, hvad status på projektet er nu samt om REMA 1000s forsøg på at få udvidet centerområdet til at omfatte den gamle Fakta-grund nord for banelinjen og dermed få mulighed for at bygge en 1.200 m2 stor butik. Det omfattede blandt andet et borgermøde, som Hvalsø Bylav havde indkaldt til.

Hvordan ser du på den seneste tids røre omkring kommuneplanens afgrænsning af detailhandelsområdet i Hvalsø?
– Hvalsø Bylav bringer en masse følelser ind i debatten, men ikke meget fakta. Man bliver altså nødt til at forholde sig til, hvad der virker, siger Kim Kanstrup om det borgermøde, som bylavet i samarbejde med REMA 1000 afholdt den 30. november.
– Det, jeg har haft det lidt tungt med, er bylavets ageren i denne sag. I 2011 ville Gert Fabrin (formand for Hvalsø Bylav – red.) gerne tage en del af æren for beslutningen om at igangsætte arbejdet med en helhedsstrategi for Hvalsø. Det var reelt nok; bylavet foreslog en helhedsstrategi for Hvalsø. Vi havde en by, der, i 2011, var i forfald. En helhedsstrategi var derfor et godt initiativ. Af samme årsag besluttede kommunalbestyrelsen i 2011 at sætte gang i det arbejde.
Helhedsstrategien for Hvalsø bymidte var klar i 2012. Den var resultatet af en lang række interessenters arbejde (bylav, erhverv, kultur, fritid med mere. I forbindelse med arbejdet fik kommunen sammen med konsulentfirmaet Grontmi udført en række analyser (detailhandelsanalyse, kortlægning af trafikmønstre med mere).
– Hele det arbejde har dannet grundlag for alt det der er sat i gang, inklusive byfornyelsesprogrammet. Et andet eksempel er tunnellen under banen der også er et resultat af Helhedsstrategien – det samme er p-pladserne på den sydlige side af stationen. Der foregår altså mange gode ting i Hvalsø med afsæt i det her arbejde. Ændringerne i Kommuneplanen i 2013 udspringer også af helhedsstrategien, som Bylavet var med til at udforme, forklarer Kim Kanstrup videre.
– Erhvervsstyrelsens vejledning, som Line Holm Jacobsen bragte op på bylavets borgermøde, slår fast, at der skal være et noget mere fast grundlag for at udvide mulighederne for dagligvarehandel end bare at nogen synes noget om, hvad der skal og bør være.
– Vi havde oprindelig en anden plan for Søtorvet, men så kom finanskrisen hvor især Roskilde Banks konkurs ramte hårdt. Det oprindelige butikscenter-projekt var sådan set slet ikke vores opfindelse. Den grund, hvor Fakta ligger i dag, blev på et tidspunkt sat i udbud. Brugsen havde forinden besluttet, at vi ville se, hvordan vi kunne bruge vores kræfter til at sikre, at Hvalsø ikke faldt sammen rent handelsmæssigt. Derfor gik vi ind i projektet. Brugsen skal sikre sig selv og sikre, at der til stadighed er en strøm af kunder til Hvalsø, fortæller Kim Kanstrup.

Handelsbalancen i Hvalsø og i hele kommunen blev nævnt på borgermødet. Den er udtryk for, hvor meget borgerne handler lokalt, i de omkringliggende byer og længere væk, for eksempel tæt på deres arbejdsplads. Hvordan ser du på den aktuelle situation i Hvalsø?
– Handelsbalancen, på dagligvareområdet, i Lejre er på 92 procent og det er ikke så tosset, set på landsplan. Kun få kommuner har en handelsbalance over 100. Det kræver en Bilka som i Ishøj eller lignende, og det tager omsætning fra omkringliggende kommuner. En handelsbalance på 100 er ikke et mål om, hvad der kan gøres. Det handler i høj grad også om kommunestrukturen og strukturen i de omliggende kommuner. Uanset, hvor du placerer en dagligvarebutik, nord eller syd for banen, så skal en ny butik tage minimum 80 procent af sin omsætning fra de eksisterende butikker – helt op til 90 procent for at lykkes.
– En dagligvarebutik ekstra i Hvalsø flytter ikke nævneværdigt på handelsbalancen, men flytter primært handlen internt i kommunen. Selvfølgelig vil der komme kunder fra Tølløse eller andre steder. Det er bare en meget lille del. Om det er REMA 1000 eller noget andet er lige meget – kun fem til 10 procent af kunderne vil komme udefra. Derfor vil en ny dagligvarebutik i Hvalsø også ramme Dagli’Brugsen i Saaby og Netto i Ejby. Vi får ikke flyttet en masse kunder fra Tølløse, der i forvejen kører til Holbæk.
– Hvis vi vil have andet end kun dagligvarebutikker i byen, skal vi handle derefter. Her må vi se på, hvad erfaringerne og sagkundskaben siger om det her. Forskellen på placering på Søtorvet eller et andet sted i byen bliver om, vi kan få et fint og varieret handelsliv, siger Kim Kanstrup og tilføjer:
– Psykologien i det her er mindst lige så vigtig. Folk flytter sig ikke fra en REMA 1000 nord for banelinjen til syd for, blot for at se, hvad der måtte være der. Folk handler og kører hjem. Det, der får betydning for, hvor folk ender med at købe deres gummistøvler eller badevægt eller noget andet, er, hvordan du bevæger dig. Hvis du ser butikken, når du går forbi, så stiger sansynligheden for at du vil gøre indkøb der markant. Sagkundskaben siger derfor: sørg for at samle butikkerne. Den opmærksomhed trafikken fra dagligvarehandelen skaber giver forskellen, uanset hvad REMA og Bylavet siger. Det blev forklaret af blandt andet ICP i strategiarbejdet i 2012. Det er på den baggrund at beslutningen om at koncentrere dagligvarehandelen er taget. Og det er derfor, at Søtorvet blev skruet sådan sammen.

Det oprindelige Søtorvsprojekt var jo oprindelig mere tænkt som et tillæg til det eksisterende butiksmiljø?
– Detailshandelsrapporten fra 2012 og anbefalingerne fra det arbejde gjorde, at vi fik en arkitekt til at tegne et nyt forslag, som vi præsenterede for politikerne i sommeren 2012. Det er baggrunden for at Søtorvet ser ud som det gør i dag. Hvis detailhandelsrapporten havde sagt, at man skulle lave en hovedgadestruktur, så havde vi fulgt den anbefaling og fundet en måde at udvikle et Hovedgadestrøg på. Det her er altså ikke en tilfældig beslutning. Så Søtorvet og dets placering er her på grund af det arbejde, der blev lavet med helhedsstrategien i 2011 og 2012, forklarer Kim Kanstrup.

Den politiske beslutning om afgrænsningen af centerområdet er blevet kritiseret af nogle?
– Det handler ikke om at politikerne gør alt for at støtte Søtorvet. De følger blot beslutningen fra 2012 der blev taget på et baggrund af et grundigt forarbejde. Det er endvidere bydende nødvendigt at en investor kan have tillid til at en overordnet planlægning holder. Hvis den tillid ikke findes kommer der ingen investeringer. Grundforudsætningerne har ikke ændret sig siden 2012. Det er ikke kommet noget nyt til der kan retfærdiggøre at lave beslutningen fra 2012 om.

Der har været mange rygter og meget snak på gaden om Søtorvet, men du melder sjældent noget ud?
– Jeg har bevidst forsøgt ikke at blandet mig ret meget i den offentlige debat om det her. Grundforudsætningerne er, som tidligere nævnt, ikke lavet om. Det mest logiske er, at politikerne holder fast i den strategi, der er valgt. Vi bygger på baggrund af det handelsgrundlag, kundeunderlag og en bystruktur etc. der er. Det her handler om meget mere end butikker; det handler om at få en levende by – et samlingspunkt – et aktiv for hele kommunen.

Velkommen på Søtorvet
Et tilbagevendende spørgsmål, som du må have hørt mange gange, er: Hvorfor vil Søtorvet ikke have en REMA 1000 på Søtorvet?
– Onsdag den 5. oktober 2016 blev der holdt et møde i Brugsen. I mødet deltog fra Rema 1000, Jan Poulsen og Lars Thisted, fra Amstrup & Baggesen (bygger blandt andet for Netto og Rema – senest i Stenlille) Claus Rasmussen og Ove Jensen samt fra Brugsen Gert Daugaard og jeg selv. Det var et langt og konstruktivt møde med REMA 1000, vi var enige om at bygge en butik på 1000 m2 med udvidelsesmulighed på 200 m2. Fra Brugsens side var vi helt klart af den opfattelse, at vi havde en aftale, og at der kun var små ting der skulle justeres. Amstrup & Baggesen var også sikre på, at det var sådan det skulle være – det var det så ikke.
– Når REMA 1000 nu siger, at de ikke kan drive butik syd for banen, så passer det simpelthen ikke. Det, der kan spille ind, er at der tilsyneladende er opstået et øget samarbejde mellem REMA og KFI (der blandt andet ejer den gamle Fakta-grund). Så billedet er meget mere nuanceret end det, der gives udtryk for. Der tages nogle andre hensyn end kun hensynet til det at drive butik. Det er således Remas egen skyld, at de ikke allerede har en åben butik i Hvalsø. De ligger, som de har redt og har selv skabt den situation, de står i nu.

Hvordan går det med udlejningen af butikkerne?
Det er rigtig meget af det, der sker, vi ikke bare kan gå ud og offentliggøre. Forhandlingerne foregår i flere omgange, og vi har faktisk en række processer i gang, og her er det vigtigt at der er ro om det. Men vi er godt på vej. Hvis alt det vi lige nu har gang i faldt på plads (og det gør det sikkert ikke – men der kommer andet til) så ville vi have udsolgt.

En lokal avis citerer informationschefen i Matas for at Matas ikke har planer om at etablere sig i Hvalsø?
– Jamen, hvad skal han sige? Kæder som Matas melder absolut ikke noget ud, før de selv er klar til det, uanset hvilken beslutning, der er truffet. Ingen kædebutikker ønsker at blive brugt som lokomotiver for udlejningsarbejde. Så han kan ikke sige andet. Jeg siger ikke hermed, at vi har en aftale med Matas, men at sige at Matas har sagt nej er forkert.
Kim Kanstrup tilføjer:
– Det er da også derfor, at vi ikke – bortset fra et enkelt navn – har meldt noget ud om, hvem vi forhandler med. Der var da ikke noget vi hellere ville. Navnene skal nok komme, for vi er meget langt, men ingen ved deres fulde fem i erhvervslivet vil nogensinde løfte sløret for, hvad de er ved at etablere af aftaler. Der er rigtig mange hensyn at tage i den sammenhæng. Det kan da selvfølgelig godt være frustrerende for omverdenen ikke at vide, hvad der sker, men tavsheden er bestemt ikke udtryk for manglende udlejningsaktivitet. Men med hensyn til de sparsomme udmeldinger kan det desværre ikke være anderledes, hvis vi skal være en troværdig forhandlingspartner – og det skal vi.

Deltag i debatten
Del.