Sølv til Aleks Carendi ved DM i massage

0

Aleks Carendi, der driver klinikken Body Relief, deltog forrige weekend i DM i massage – og det gav pote. Han kunne nemlig tage en sølvmedalje med hjem.

LEJRE BY: Dansk massageforbunds formål med denne turnering er at fremme og udvikle de forskellige massageteknikker der bruges over hele verden.
DM i massage er først og fremmest en konkurrence, men det er også en mulighed for danske massører at udvikle sig fagligt, forny viden og “networking”.
Deltagelse til DM i massage skal styrke og forbedre massageterapeutenes kompetencer. Deltagerne får diplom for deltagelse og dermed mulighed for at “Brande” sin massagevirksomheds seriøsitet.
DM i Massage 2018 var en stor succes på flere måder. Dels var antallet af deltagere igen stigende og kvaliteten endnu højere end de forgangne år i flere kategorier.
Aleks Carendi står bag Body Relief – Klinik for Kropsbehandling, som han driver fra Spor3 i Lejre By, og han deltog i DM i massage.
Han er 43 år gammel og født og opvokset i Aarhus, men bor i dag i Lejre på Sjælland sammen med sin hustru og deres søn.
Allerede i 1999 lærte Aleks at massere på San Francisco School of Massage, men det er først i 2017, at han kan kalde sig kropsbehandler. Nærmere bestemt blev Aleks færdig med sin kropsbehandleruddannelse den 11. november 2017 – og har uddannet sig hos Totum – Skolen for Kropsterapi.
Under en body relief kropsbehandling der med hele kroppen gennem fokus på led, muskler og åndedræt.
Aleks bruger forskellige “pulserende/skubbende” massageteknikker, akupressur, ledfrigørelse og zonetryk for at skabe en god energi/flow i kroppen.
Åndedrættet fokuserer Aleks også på i behandlingen, fordi det er så tæt forbundet med spændinger og smerter i kroppen.
Han arbejder ikke kun med de områder, som gør ondt (symptombehandling), men med hele kroppen, hvor hans fokus er at finde årsagerne til smerter og ubehag.
Til DM i massage viste Aleks den behandlingsform, som han har lært hos Totum – Skolen for Kropsterapi, krydret med hans egen personlige livserfaring og indføling.
Dommerne kunne lide, hvad de så, så Aleks kunne medbringe en sølvmedalje.
Det var glædeligt at de “mindre” kategorier som Stolemassage, Wellness Massage og Asiatisk Massage var godt repræsenteret både med hensyn til antal og især med hensyn til kvalitet.
De tidligere vindere af turneringen Preben Hye og Helle Daugbjerg havde ikke havde hvilet på laurbærbladene, men havde udviklet sig endnu mere, og igen med så meget, at de kunne holde de andre “Massør-håndværkere” bag sig.
Derfor endte det med at Helle genvandt den samlet finale foran Preben Hye og Rita Murauskiene.
Rita vandt udover sin bronze i den store finale også guld i kategorien Asiatisk Massage og guld i Wellness Massage.

Deltag i debatten
Del.