Sejlklub skal fortsæt arbejde for Blåt Flag

0

Herslev Strand Sejlklub ville egentlig gerne slippe for at Blåt Flag er et krav. Et flertal i kommunalbestyrelsen mener noget andet.

Af Palle Bruselius

HERSLEV: Ved kommunalbestyrelsesmødet mandag den 25. januar besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen efter en livlig debat, at Blåt Flag også fremover skal være en del af lejeaftalen mellem kommunen og Herslev Strand Sejlklub. Venstre Dansk Folkeparti stemte imod.

Sejlklubben ville meget gerne være fri og havde derfor søgt om at slippe. Klubben frygter nemlig at der i fremtiden vil blive stillet flere krav for at få Blåt Flag, og det ville blive stadigt vanskeligere at honorere disse krav. Klubben drives 100 procent af frivillige, og de skal sikre overholdelse af kriterierne for Blå Flag.

Herslev Strand Sejlklub har indgået en aftale med Lejre Kommunalbestyrelse om brugsret over et areal ved Herslev Havn. Aftalen gælder frem til 31. august 2039. I aftalen er der et punkt (punkt 5) om Blå Flag, hvor der står:

“Herslev Strand Sejlklub tilstræber ved ansøgning og betaling, at havnen til stadighed modtager “Blå flag” eller tilsvarende “anerkendelser”, der må eksistere på givne tidspunkter i fremtiden.”
Det er dette punkt flertallet i kommunalbestyrelsen vil opretholde.

I 2015 smuttede det med at få det Blå Flag, fordi nogle mindre ting ikke var i orden ud fra de krav, der stilles, herunder en manglende brandslukker.

Klubben, der drives af frivillige, ansøgte siden kommunen om at slippe for, at Blåt Flag skal være et krav i Herslev Havn og Strand.

Partierne Venstre og DF mente, at klubben skulle bestemme selv, hvorvidt man ville arbejde efter at få det Blå Flag.

Flertallet mente modsat, at det blå flag en god signalværdi og at denne er vigtig for såvel kommunen som for nationalparken.

Færre blå flag i havnene
Der er udsigt til markant færre Blå Flag på strande og i havne til sommer. Der er nemlig tale om betydeligt fald i antallet af ansøgninger til Blå Flag-ordningen. Det fortæller Friluftsrådet, der administrerer det internationale kvalitetsstempel for strande og havne i Danmark.

Det ser ud som om der uddeles cirka 50 blå flag færre end i 2015.
Det er især havnene, der har valgt ikke at søge om Blå Flag for 2016. I 2015 fik 50 havne tildelt det Blå Flag, men som det ser ud nu, har omkring tredjedel af dem valgt ikke at ansøge for 2016.

Læs mere på www.blaatflag.dk

Deltag i debatten
Del.