Penge til idrætten i Hvalsø

0

En gang om året uddeler Søren Jepsen, indehaver af Go On-tanken på Hovedgaden i Hvalsø sponsorchecks til idrætslivet i Hvalsø. Det bliver til en del gode danske kroner, som foreningerne kan bruge til deres videre arbejde.

HVALSØ:I år blev det til 17.117 kroner til Hvalsø Idrætsforening og samme beløb til gymnastikforeningen HGF.
På billedet ses fra venstre Lukas Fjord Morsgaard, HIF U14 drenge, Oliver Stuart Dankert HIF MIX 13 14
Poul Nielsen, formand for Hvalsø Idrætsforening. Connie Olesen fra gymnastikforeningen HGF, Søren Jepsen (Bilhuset Jepsen og Go On tanken – bagest). Quinten Lydersen. HGF, Jan lydersen. HG-instruktør og Malthe G.
Støtten for 2015 er på 3 øre pr. solgt liter benzin på tanken, det vil sige at de to foreninger får 1,5 øre hver for hver liter, du tanker.
Markedet er nedadgående, som alle med bil har kunnet konstatere. Benzinpriserne er klart lavere end længe, og det giver en noget presset indtjening.
– I år er det er lykkedes at få Go On til at støtte med 5 øre pr. solgt liter benzin, hvis folk bruger Go Ons kort, når de tanker benzin. I den ideelle verden vil vi kunne løfte det til måske 50-60.000 kroner til næste uddeling, så det ville være godt for foreningerne, hvis folk begyndte at bruge Go O-kortet, siger Søren Jepsen.

Deltag i debatten
Del.