På græs igen: Køernes forårsfest i Herslev

0

HERSLEV: Nu er det endelig forår og dermed også tid til Køernes forårsfest. Igen i år byder Herslev Bryghus køer og mennesker velkommen til gårdbryggeriet med grønne marker, forårskåde køer og kalve og masser af kulinariske oplevelser lørdag den 14. april kl. 12:00.
Når køer og kalve er danset ud på marken, åbner markedet ved gårdbutikken, og det lokale madpartnerskab ’En del af Herslev’ byder på frokost, kaffe og kage.
Den nye øl-vogn bliver trillet frem. Bryghuset vil byde på en stor variation af sæsonens øl. Til alle, der er til den søde tand, byder gårdbutikken på kaffe med Friis-Holm chokoladekage og chokoladeverdensmesteren Mikkel Friis-Holm i egen person serverer varm chokolade.
Der bliver rig lejlighed til at opleve Herslev og den lokale produktion. Børn kan komme på marktur i traktor med vogn, og der vil være rundvisninger i Bryggeriet.
For børn, der helst laver maden selv, er der snobrød af Østagergårds friskmalede mel.
Det hele foregår lørdag den 14. april kl. 11-16:00.

Program:
Kl. 11:00 – Velkommen (markedsboder, madvogne og bålplads åbner)
Kl. 12:00 – Køerne og kalve lukkes på græs.
Kl. 13:00 – Rundvisning på gårdbryggeriet.
Kl. 13.30 – Traktor-tur i Herslev.
Kl. 14:00 – Markvandring ved Tore Jørgensen
Kl. 14:30 – Rundvisning på gårdbryggeriet.

Deltag i debatten
Del.