Om os

Historien begynder her

Lejre Lokalavis udkom første gang i sensommeren 2012, og modtagelsen blandt læsere og annoncører var – og er stadig, enestående positiv.

Vores målsætning er fortsat meget klar. Læsere og annoncører skal have en avis, der tager sit udgangspunkt i en seriøs, troværdig og professionel redaktionel linje. Avisen skal dække hele Lejre Kommune og holde stærkt fokus på samme. Vores høje redaktionelle niveau skal samtidig ledsages af et moderne og stilrent design, hvor en lav annoncedækning og store redaktionelle billeder, bidrager til den samlede visuelle oplevelse. Vi skal hele tiden have fokus på vores produktion og søge, at skåne miljøet mest muligt. Derfor trykkes avisen på det bedste og hvideste, miljørigtige papir, der findes.

Foretrækkes af flest

Vi skal gennem den høje og professionelle redaktionelle dækning sikre, at vi hver uge skaber en avis, der læses og foretrækkes af flest i kommunen.
Kun på den måde kan vi sikre, at vores annoncører får succes, når de vælger at samarbejde med os.

Flere annoncører har givet udtryk for tilfredshed med Lejre Lokalavis fordi de oplever, at deres annoncer får en særdeles fin opmærksomhedsværdi.

Fordi den lavere annoncedækning giver plads til mere redaktionelt stof, som gør avisen til et naturligt samlingspunkt for kommunen – og ikke at forglemme: Fordi avisdesignet har et stort fokus på flotte billeder.

Modtog hæderspris

Som en slags prikken over i’et modtog Lejre Lokalavis Dansk Journalistforbunds Hæderspris i februar 2013, ledsaget af megen ros for dels at turde starte – og have stor succes med, at udgive en avis midt i en krisetid, og endvidere for et fremragende layout og for at bekende sig til journalistikken.

Med baggrund i hædersprisen valgte TV2 Lorry efterfølgende at tegne et portræt af avisen og teamet bag – under overskriften “ikke mange spåede Lejre Lokalavis mange chancer for overlevelse i et kriseramt marked.

Velkommen i Lejre Lokalavis

Klaus W. Rasmussen

Udgiver- og ansvarshavende