Ny bog: Sprøjtehuset i Hvalsø

0

Med ny bog fortælles historierne om Sprøjtehuset i Hvalsø og familien Lykke Larsen.
Forfatteren Eigil Bo Høgsted lægger her en levende fortælling frem.

KIRKE HVALSØ: Der er ingen tvivl om, at Eigil Bo Høgsted, kan lide at fortælle. Det er gennem årene blevet til en række udgivelser med især lokalhistoriske emner, og den seneste og helt nye udgivelse fra hans side er da heller ikke nogen undtagelse.
Bogen ”Krøniken om Sprøjtehuset i Hvalsø” er på een gang en fortælling af ren lokalhistorie, men sideløbende indgår der også en familiehistorie endda med en meget personlig interesse for Eigil Bo Høgsted.
”En efterårsdag i året 1971 kom jeg for allerførste gang til Sprøjtehuset i Hvalsø. Jeg var brændt varm på en af døtrene der – Sally – og havde lovet at hente hende i hendes barndomshjem”. Sådan indleder Bo Høgsted bogen.
I dag er Bo og Sally bosat i Frederikssund, men har naturligvis beholdt relationerne til de mange familiemedlemmer i Hvalsø.
Bogen er dels en fortælling om Hanne og Svend Lykke Larsen og deres store familie, dels en fortælling om Sprøjtehuset, der blev revet ned i 1978.
Sprøjtehuset lå ved det, som lokalt kaldes Skolesøen. Her lå også et frysehus g som den senest ”ankomne” bygning også Specialarbejderforbundets første kontor i byen.
Bogen ridser både Svend og Hannes slægtsbaggrund op. De blev gift i 1937 og flyttede adskillige gange.
I 1945 rykkede familien ind i Sprøjtehuset, som brandvæsenet nu ikke længere brugte. Husets var på 45 kvadratmeter (udvendigt mål), så familien havde vitterlig ikke meget plads at røre sig på.
Bogen er en guldgrube af informationer om, hvordan kårene var for familier, der var langt fra de øverste trin på den sociale rangstige, og hvordan Hvalsø var før tiden.
Bo Høgsted har fundet en masse gode fotografier i lokalarkivet og andre steder og bruger dem rundhåndet i bogen. Samtidig er bogen en slægtshistorie sat ind i en lokalhistorisk sammenhæng, og det fungerer fint.
Hvorfor Eigil Bo Høgsted beskæftiger sig med lokalhistoriske bøger og selv udgiver dem på sit eget forlag Imara, har han en enkel og logisk forklaring på.
– Det skyldes mine børnebørn. Når jeg har skullet læse godnathistorier for dem, ville de meget hellere høre mig fortælle om den gang, jeg var ung og om, hvordan det var dengang. Sådan kom jeg i gang med at fortælle. Så det er i virkeligheden mine fire guldklumpers skyld, fortæller Eigil Bo Høgsted.
Bogen er udgivet med støtte af SuperBrugsen Hvalsø.

 

Deltag i debatten
Del.