Loft faldt ned i flygtningebolig

0

LINDENBORG: Det vakte en del uro, da hovedparten af loftspudset i herrernes badeværelse faldt ned onsdag aften på Lindenborg Kro.
Allerede torsdag morgen kiggede Lejre Kommunes ejendomsservice nærmere på skaderne. Omkring 70 procent af loftspudset havde løsnet sig fra forskalningsbrædderne på loftet i badeværelset.
Udover kommunens folk kiggede nærmere på skaderne, var en indsatsleder fra Vestsjællands Brandvæsen også til stede. Han kunne slå fast, at det ikke indebar noget fare var for den familie, der bor på etagen oven på badeværelset.
Badeværelset blev efterfølgende spærret af. Udlejeren er blevet kontaktet, da det er udlejer, der skal sørge for at udføre de nødvendige reparationer.
Der er nu blevet stillet en wc-badevogn op ved kroen. Den skal stå der mens reparationerne udføres. Arbejdet ventes at tage et par uger.

Deltag i debatten
Del.