Lauterbach på besøg i Kandava

0

Jørgen Lauterbach har været en tur til Kandava, Lejres Kommunes venskabsby i Letland for at deltage i 100 året for Letlands selvstændighed. Her følger noget af det, han oplevede.

”Es esmu Jorgens, Jorgen Lauterbachs. Es dzīvoju Lejrē, Kandavas draudzības un sadarbibas pašvaldībā Dānijā. Bet es nerunāju Latviski, es runāju angliski”.
Sådan indledte Jørgen Lauterbach sin tale ved den officielle reception i Kandavas kulturhus, lørdag aften den 26. maj i forbindelse med festlighederne i anledning af 100-året for Letlands selvstændighed, og det medførte store klapsalver.
Oversættelsen lyder: Jeg hedder Jørgen Lauterbach. Jeg bor i Lejre, Kandavas venskabs- og samarbejdskommune I Danmark. Men jeg taler ikke lettisk, jeg taler engelsk.
Kandava er den ene af Lejres tre venskabsbyer i Letland, og fra Kandavas borgmester, Inga Priede, havde kommunen fået en invitation til at deltage i festlighederne, der blev kaldt ”Egens kraft”. Kandavas våbenskjold er et egeløv. Letland var ganske vist i realiteten en sovjetisk republik fra 1945 til 1991, men 1918 regnes alligevel som året for Letlands selvstændighed.
Som medlem af IFIL (Internationalt Forum i Lejre) repræsenterede Jørgen Lauterbach kommunen ved disse festligheder.
I talen hed det videre: Lejres borgmester, Carsten Rasmussen, ville gerne have deltaget sammen med mig, men han var desværre forhindret. Han har bedt mig sende Jer sine varmeste hilsener på vegne af ham selv og kommunalbestyrelsen. Han vil gerne lade jer vide, at han i høj grad værdsætter samarbejdet og de stærke bånd mellem vore to byer, og han håber at deltage i festlighederne næste gang.
Ved festlighederne deltog også gæster fra Kandavas venskabsbyer i Estland og i Litauen samt fra Kandavas nabobyer i Letland. Foruden Jørgen Lauterbach deltog også fra Danmark et par (Ib Nygaard og Dorte Rugbjerg) fra Næstved, som havde været værter ved et nyligt besøg fra 10 europæiske byer, herunder fra Kandava, i forbindelse med et EU-program (European charter Rural Communities).
Efter receptionen i kulturhuset var der det traditionelle optog gennem byen med faner og musik. Her var Dannebrog med helt fremme. I optoget deltog mange forskellige af Kandavas institutioner, skoler, idrætsforeninger, børnehaver, danseskoler og så videre. Man gik cirka 1,5 km ud til Kandavas store friluftsscene, hvor der senere var koncert med en violinvirtuos, en instrumentalgruppe og operasangere.
Aftenen sluttede med en mindre sammenkomst i Kandavas ungdomscenter. Her var der lejlighed til at stifte nye bekendtskaber.
– Gæsterne fra Danmark, en større gruppe fra Estland, og et par yngre mennesker fra Litauen, ankom til Kandava fredag tidligt på eftermiddagen. Her var der så en rundtur til flere af Kandavas institutioner: Et besøg på internatskolen, hvis bygninger stammer tilbage fra 1953, men som gennem de senere år har gennemgået en omfattende renovering. Vi så klasselokaler, faglokaler for syning, sløjd og metalarbejde samt en helt nyrenoveret sportshal. Herfra gik man ned på museet, som man fik fortalt lidt om, fortæller Jørgen Lauterbach.
– Det skal her siges, at estere og letter ikke forstår hinandens sprog. Så mange af forklaringerne og kommunikationen foregik på russisk. Det så for mig ud til at gå glimrende. Men det forstod til gengæld de to unge gæster fra Litauen ikke – og vi danskere heller ikke. Vi havde så en yngre studerende, der oversatte til engelsk for os. Det talte vi lidt om, og der var almindelig enighed om, at om 20 år vil det nok være engelsk, der vil være det fælles sprog. I sovjettiden var russisk pligtfag for alle, mens der var valgfrihed mellem engelsk og tysk. I dag er engelsk pligt, mens der er valgfrihed mellem engelsk og russisk, fortæller han videre..
– Om aftenen var der forskellige punkter på programmet. Jeg valgte at gå over til et af dem, der ikke stod på gæstedelegationernes program (fordi det foregik på lettisk), nemlig den videnskabelige konference ”Arkæologi, resultatet af arkæologiske undersøgelser i Kandava”. Det foregik på museet.
En anden af de aktiviteter, der ikke stod på delegationernes program, og som jeg deltog i, var ”Orientering i Kandava”, der var organiseret af turistkontoret. Her fik jeg udleveret to A4-sider med billeder af forskellige detaljer på bygninger rundt om i Kandava. Man skulle så for eksempel nedskrive vejnumre (på lettisk), hvor mange tinder, der var på en bygning, eller hvilket ord der stod to gange på gavlen af byens rådhus. De var flinke på turistkontoret at hjælpe mig på engelsk, og heldigvis har jeg også på det lille lettisk kursus, jeg er gået på i vinter også lært talordene.
Man må i øvrigt sige, at byen stod lidt på den anden ende disse dage. Der var koncerter, optræden, konkurrencer og salgsboder ved markedspladsen og på det grønne område nedenfor kirken. Fredag aften var der en rundgang i den gamle by, og der var udskænkning forskellige steder.
Men et af højdepunkterne var for mig var besøget i kirken søndag middag. Kirkerne i Osted og Allerslev har igennem 25 år haft venskabsforbindelse med den evangelisk-lutherske kirke i Kandava. Det er blevet til mange gensidige besøg, og fra dansk side har man også gennem indsamlinger støttet et suppekøkken, der drives af kirken i Kandava. Igennem de senere år har aktiviteterne på dette område af forskellige årsager stået lidt på stand-by. Forinden besøget havde jeg korresponderet lidt med en af vore kontaktpersoner ved kirken i Kandava, og ved kirkekaffen efter pinsegudstjenesten i Allerslev Kirke, orienterede jeg om mit kommende besøg derovre. Jeg kunne fortælle, at Kandava er interesseret i at fortsætte venskabsforbindelsen.

Deltag i debatten
Del.