Jamen – frisk grønt kan da spises som slik

0

Fredrik Sahlin har travlt på sit jordlod ved Lavringe Jord. Inden længe vil masser af friske, grøntsager skyde op. Hvad meningen med det store arbejde er, fortæller Fredrik om her.

Af Palle Bruselius

ALLERSLEV: Fredriks enmandsfirma har fået navnet Godis Grønt. At det bliver lige netop det navn, er der flere grunde til. Fredrik Sahlin er svensker, men har været bosat i Danmark i en årrække. Han bor i Frikøbing boligområdet ved Kirke Hvalsø med sin kæreste og lille søn, og så er han bidt af grøntsager.
Ordet Godis er svensk og betyder simpelthen slik.
– Frisk grøntsager smager jo godt, og de skal kunne spises som slik, siger Fredrik Sahlin om navnet på sit projekt.
Fredrik er oprindeligt uddannet kaospilot og har desusden taget en uddannelse på også har en uddannelse på Kalø Økologiske Landbrugsskole.
– Mit afgangsprojekt i kaospilotuddannelsen var en økologisk iste, som jeg solgte til mange restauranter og caféer i København. Der fik jeg øjnene op for den globale fødevareproduktion, Der var meget i den industri, der ikke føltes helt rigtigt.
Det tog Fredrik konsekvensen af.
– Jeg besluttede mig derfor for at dedikere min tid til fokus på lokal produktion af fødevarer.
Fredrik har foretaget det, han kalder en læringsrejse, og den omfatter beskæftigelse på et gartneri på Samsø og siden på et økologisk landbrug i Nordsjælland. Siden blev det til Farm of Ideas ved Abbetved her i Lejre Kommune, og det handlede om økologisk grøntsager, og det at dyrke til den lokale forbruger.
– Det lokale var jo min oprindelige intention, Jeg fik kontakt med Johanne Schimming fra Hegnsholdt Hønseri, der fortalte om dette nye projekt. Jeg fik plads på Lavringe Jord og er gået i gang med projektet.
Ideen er, at Fredrik vil dyrke en masse grøntsager – helt efter de økologiske principper – og at disse derefter skal sælges i, hvad han kalder en kunde-bonde-ordning.
Han kan dog endnu ikke kalde grøntsagerne økologiske selv om han dyrker statskontrolleret økologisk Grunden er, at jorden er under omlægning til økologisk.
Ordningen går nærmere bestemt ud på, at lokale – kunderne – bliver medlemmer af produktion og køber en andel af produktionen i forskud. Her køber man med andre ord fra een gård, og der skabes dermed en direkte relation mellem kunde og bonde. Det er vigtigt.
Om fremtidsudsigterne siger Fredrik:
– Om tre år håber jeg at kunne leve af det. Det er et meningsfyldt arbejde.
– Her får man ligesom sin egen køkkenhave, men med en professionel gartner, der passer den. Det er for dem der gerne vil have et større udbud med friske grøntsager, men ikke har tid og overskud til at at lave arbejdet selv. Man må gerne besøge og hjælpe til, hvis man har lyst til det, der er ingen forpligtelse. En dag om ugen fra august til november kan man komme og hente helt frisk høstede grøntsager.
Lavringe Jord-projektet omdanner en 22 hektar mark lige syd for Lejre by og langs Lavringe Å til et økologisk demonstrationslandbrug, hvor produktionen bliver forenet med borgerinddragelse og biodiversitet. Projektet, som har mange deltagere med forskellige delprojekter, skal være økonomisk bæredygtigt og skabe liv og arbejdspladser på landet.
Alle interesserede er inviteret til et informationsmøde på Hegnsholt Hønseri torsdag den 24 maj kl. 17:00-17:45. Læs meget mere info på www.godisgrønt.dk

Deltag i debatten
Del.