Fejrer nye lokaler og 25 års jubilæum

0

I motionsafdelingen i OIF kan man den 6. juni fejre sit 25 års jubilæum samt officielt indvie motionsafdelingens nye lokaler. Det er lokaler, som man har ventet på i flere år. Der er med andre ord to gode grunde til at feste.

OSTED: Afdelingen har cirka 200 medlemmer, og pladsen var efterhånden blevet lige lovlig trang. Nu har man så endelig fået et lokale mere og dermed mere plads.
Der er også blevet plads til en lille hyggekrog, hvor man sidde og slappe lidt af efter træningen.
Mange af medlemmerne er pensionister, der kommer via Plejecentret Bøgebakkens genoptræningstilbud.
Der holdes åbent hus på Engtoften 24 (ved klubhuset) fra kl. 16.00 til 19.00.
Her kan du se de nye maskiner og de nye lokaler samt få en snak med bestyrelsen og en forfriskning.
Motionsafdelingen har et stort udbud af maskiner og grej til brug for motionisterne: to løbebånd, to cykler, romaskine, spinning-cykel, cross trainer, håndvægte og meget andet.
Som medlem af motionsafdelingen kan få adgang til lokalet i klubhuset på idrætsanlægget ved hjælp af dit sygesikringskort. Det vil sige, at du kan træne, når du har lyst.
Ved indmeldelse i jubilæumsugen får du tre måneders gratis medlemsskab.
Motionsafdelingens eneste krav for medlemskab er, at du skal være fyldt 15 år.
På billedet ses Helle Wûrtz, formand for motionsafdelingen.

Deltag i debatten
Del.