DEBAT: Lejre har ikke sparet på børn

0

LÆSERBREV
Af Villy Hauritz
Formand for Udvalget for Børn og Ungdom

 

I Lejre Kommune har vi ikke skåret i normeringerne på daginstitutionsområdet.
Det er den konklusion vi i Lejre kommune og BUPL er enige om, dog først efter en længere dialog om deres såkaldte danmarkskort, som blev offentliggjort i starten af september. Kortet var ikke blevet ordentligt kvalitetssikret og opgørelsesmetoden var ikke lagt ordentligt frem. Det er nu bragt på plads.
Jeg vil derfor gerne kvittere for drøftelserne om danmarkskortet.
Men træerne vokser ikke ind i himlen. BUPL udelader for eksempel i deres præsentation af Lejre, at vi har afsat og brugt 2,8 millioner kroner i valgperioden på kompetenceudvikling.
De fortæller heller ikke, at vi har brugt et stort millionbeløb (tæt på 50 millioner) på ny institution, forbedringer af de fysiske rammer i flere andre, etablering af vuggestuer og etablering af køkkener i flere daginstitutioner med videre.
Konklusion – vi har ikke finansieret efteruddannelse, videreuddannelse, bedre fysiske rammer med videre ved forringede normeringer.

Deltag i debatten
Del.