DEBAT: Kommunalbestyrelsesmøde eller vælgermøde?

0

LÆSERBREV
Af kandidat for Radikale Venstre i Lejre
Asta Rasmussen

 

Mandag aften (den 30. oktober – red.) var jeg til kommunalbestyrelsesmøde Lejre, eller var jeg til vælgermøde?
I sagerne om lokalplaner for Rynkebjerggår i Lejre, Ryttergården i Kirke Hyllinge og Hyllegården i Hvalsø, havde det helt klart karakter af vælgermøde. Der var mødt en del borgere op, som ikke er glade for, at de nævnte lokalplaner bliver vedtaget.
Jeg ved, at der også er en del borgere som er glade for at der nu bliver bygget almene boliger og at det bliver i størrelser, som det er muligt for enlige, for ældre og for unge mennesker at betale, selvom man har lav løn eller er på en ydelse, der ikke giver råd til de store boliger.
Desuden ligger disse bebyggelser nær station eller busstation og indkøbsmuligheder. Man behøver ikke en bil for at komme på arbejde, købe ind eller på uddannelse.
Det er også værd at bemærke, at det er 150 almene boliger, fordelt i tre af de større byer og at vi får tilskud fra staten til de 80 mindre boliger. Det tilskud får kommunerne, fordi vi mangler mindre boliger.
Tilskuddet beløber sig til en ramme på 5.682.633 kroner. Det er da også en slags penge.
Og så har vi et fælles ansvar for, at der er boliger til alle.

Deltag i debatten
Del.