DEBAT: Frivillige madordninger på skolerne

0

LÆSERBREV
Af Erik R. Holst
Blakledsvej 6, 330 Hvalsø
Kandidat for Venstre til KV17

 

 

Hvis jeg bliver valgt til KV17 vil jeg arbejde for frivillige madordninger på skolerne i Lejre kommune.
I Danmark har vi en af verdens dyreste og efter min mening også bedste folkeskoler, men vi mangler en vigtig ting: Et fælles måltid for børnene. I Danmark har vi en madpakkekultur, men flere og flere virksomheder laver kantineordninger, så deres medarbejdere kan få lune retter, salater, fisk og andre ting, som er svære at lave som madpakker.
Jeg mener, at vores børn fortjener det bedste, og da vi i sin tid valgte, at to af vores tre børn skulle skifte skole, var det medvirkende til beslutningen, at skifte til en skole med en madordning. Det var en kæmpe lettelse, at vi som travl børnefamilie kunne slippe for madpakkerne, og i stedet betale 23 kroner pr. dag for frisklavet varm mad. De skoler, der har sådanne ordninger, har typisk tilslutning fra cirka to tredjedel af børnene og dermed også forældrene som jo betaler. Det må være fordi, folk er glade for muligheden. Den mulighed skal vi også give børn og forældre i Lejre kommune.

Deltag i debatten
Del.