DEBAT: Er ”borgerdrevne forslag” demokratiske?

0

LÆSERBREV
Af Mogens Petersen
Blomstervænget 3, Øm, 4000 Roskilde

Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune skal den 24. april tage stilling til en anbefaling fra det såkaldte Kernevelfærdsudvalg om gennemførelsen af en ordning med ”borgerdrevne forslag” som en 2-årig forsøgsordning. Men er denne ordning til gavn for det lokale demokrati eller er der i virkeligheden tale om et sygdomstegn ved det eksisterende repræsentative demokrati? Jeg mener det sidste, nemlig at der i de gode og velmenende intentioner, der ligger bag forslaget om, at en kreds af borgere (255 borgere) skal kunne få en sag behandlet i kommunalbestyrelsen, kan ses som et symptom på at vores demokrati er under pres, og i værste fald at ordningen er en trussel mod det demokratiske system.
De 25 borgere, som vi ved kommunevalget i november sidste år har valgt til at ordne vores kommunes anliggender i de kommende fire år, blev jo valgt af os borgere i tillid til, at de som vores repræsentanter, er egnede til at varetage denne opgave. Disse 25 borgeres særlige ansvar er resultatet af en demokratisk proces, der gennem opstillingsmøder i organiserede partiforeninger og i uorganiserede borgergrupper, førte frem til en række kandidatlister underskrevet af borgere, der derefter blev gjort til genstand for en fri, hemmelig afstemning blandt alle stemmeberettigede borgere i kommunen.
Disse 25 borgeres arbejde med at prioritere opgaveløsningerne og lægge budgetterne derefter, bliver nu i de kommende to år forstyrret af ”borgerdrevne forslag”, der kan medføre større eller mindre omprioriteringer og ændringer i de økonomiske bevillinger. Og selv om de ”borgerdrevne forslag” møder et afslag i kommunalbestyrelsen, så vil de forinden have krævet administrative ressourcer, der skal sikre den nærmere fremstilling af forslaget, så det nødvendige beslutningsgrundlag er til stede. Disse ressourcer skal jo tages fra andre planlagte administrative opgaver, da der ikke i tilslutning til gennemførelsen af ordningen om ”borgerdrevne forslag” er tillagt en ekstra normering af personaleressourcer så vidt jeg kan se.
Jeg kan mærke, at jeg som borger i kommunen, føler at mit demokratiske sindelag trues af gennemførelsen af denne ordning med ”borgerdrevne forlag”. Jeg er medlem af et politisk parti, og havde derfor forud for kommunevalget indflydelse på sammensætningen af de personer, der blev opført på mit partis kandidatliste. Jeg fandt alle disse kandidater værdige som repræsentanter for mig, og en af disse gav jeg min personlige stemme ved kommunevalget. Dermed overlod jeg det til denne person på mine vegne at ordne kommunens anliggende fire år frem.
Men med ordningen med ”borgerdrevne forslag” vil en kreds af borgere (255 borgere) nu være i stand til, og til enhver tid i valgperioden (foreløbig den halve periode som et forsøg), at gribe ind i de politiske prioriteringer, i forbruget af økonomiske midler og i forbruget af de administrative ressourcer. Denne indgriben anser jeg som udemokratisk.
For at overholde den kommunale styrelseslov bliver det borgmesteren, der på vegne af de 255 borgere skal fremsætte forslaget over for de øvrige 24 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Repræsentanterne for det borgerdrevne forslag får ikke lejlighed til selv at præsentere deres forslag samt at svare på eventuelle opklarende spørgsmål, som det for eksempel sker på borgermøder. Behandlingen af forslaget i kommunalbestyrelsen kan endog medføre, at det overgives til behandling i et fagudvalg eller i økonomiudvalget, hvilket indebærer en yderligere belastning af kommunens administrative ressourcer.
Det bliver også kommunens administration, der skal sikre ordningens offentliggørelse på hjemmesiden, samt kontrollen af gyldigheden af de 255 underskrifter. Underskrifterne skal indsamles både fysisk og digitalt, og der skal udtages stikprøver med henblik på at undgå snyd. Også denne administration vil skulle prioriteres frem for andre administrative opgaver. Det bliver spændende af følge dette forsøg.

Deltag i debatten
Del.