DEBAT: En hund er menneskets bedste ven, siger man

0

LÆSERBREV
Af Birgit Strandbygaard
Kornvænget 41, 4320 Lejre

Lejre er en hundeglad by, og jeg tror det er lige før, vi kan komme ind på en førsteplads hvad det angår. På stien langs åen bag det gamle rådhus har jeg da også gennem årene mødt talrige hunde, der fejlagtigt tror, at også jeg er deres bedste ven, og i en slags misforstået velkomstrus er de så sprunget op ad mig. Så plejer jeg at børste min frakke af efter mødet med hundepoterne, smile venligt til hundeejerne og gå videre. Men jeg har aldrig brudt mig om det.
Værre blev det den 18. ds, hvor en hvalp uden snor på et splitsekund torpederede mig, da den løb ind lige foran mine fødder, og jeg som en anden flyvende farmor faldt og slog mig, hvad der krævede mange timer på skadestuen, røntgenafdelingen og skadestuen igen. En brækket højre tommelfinder, en forstuvet venstre, to medtagne og blødende knæ, forslået skulder og albuer.
Om natten gik det op for mig, at også den ene ankel var medtaget, da den hævede voldsomt og gjorde ondt. Men da var jeg så forpint, at lidt mere eller mindre måske ikke betød så meget. Og det gjorde det så alligevel.
Flere døgn med smerter og mange historier om hundes meritter. Det var som om mine indbundne tommelfingre fik selv ukendte mennesker til at fortælle mig om deres uheldige møder med hunde:
En kvinde var blevet torpederet samme sted som jeg af et løsgående missil af en hund, der løb ind foran hendes cykel, en anden fortalte at en hund var løbet ind foran hendes bil ved broen under banen.
Jeg kunne blive ved, men det her må være nok til at jeg kan bede kommunen om at lave en tydelig skiltning om, hvorvidt hundene skal være i snor eller ej, og jeg beder diverse hundeejere tænke på os, der ikke ønsker konfrontation med de firbenede væsener.
Jeg er pacifist, så jeg beder ikke om at få de løsgående skudt, og jeg er også fortrinsvis vegetar, fordi jeg har medfølelse med de husdyr, der har så jammerlige kår i vores stalde, og alligevel – hvis jeg nu var bare lidt mere Trump-agtig, så ville jeg være fristet til at bede Esben Lunde om at indsamle de løsgående hunde og sende dem til Jylland, hvor der alligevel skal bygges et højt hegn.
Så kan de gå der sammen med ulvene. Helt uden snor.

Deltag i debatten
Del.