Carl-Emil: Lokal musical-stjerne

0

Trods sine kun 16 år er Carl-Emil Lohmann ikke ligefrem en begynder i musical-faget.
Med rollen som Little Jake i musicalen ”Annie Get Your Gun” ny Det Ny Teater, medvirker han faktisk i sin sjette musical,

 

Af: Palle Bruselius

 

LEJRE BY: Lige det med musicals er da også det, Carl-Emil vil fokusere på fremover.
Carl-Emil går i 9. klasse, men på grund af teaterarbejdet, bliver han undervist hjemme – dels af sin mor, dels af en privatlærer.
– Det gør vi for at få det hele til at løbe rundt. Disciplinen fra teateret gør hjemmeundervisningen nemmere at gå til. Det er svært. Jeg har en skoleplan, som vi skal følge.
Carl- Emil bruger meget tid på teatret Ud over forestillingerne – normalt to pr. uge, deltager han i prøver tre gange om ugen.
Op til premieren var der desuden hver dag tekniske prøver med lyssætning, lyd og meget andet i de to sidste uger. Premieren fandt sted den 21 september. Forestillingen spiller til den 17. december.
– Den forlænges måske, fortæller Carl-Emil.
Han har ud over den aktuelle forestilling medvirket i følgende musicals:
”Love Never Dies” – i 2012, hvor han medvirkede i over 100 forestillinger.
”Evita”
”Billy Elliott”
”Sound of Music”
”Jekyl & Hyde”

– Jeg spiller to gange om ugen i ”Annie Get Your Gun”. Vi er tre hold børn, der spiller på skift. Sådan er reglerne, fortæller Carl-Emil.
– Jeg har været med længe. Jeg elsker at lave teater, menneskene, jeg elsker at synge og være end del af hele produktionen. Jeg er stadig lige glad for at lave teater. Det har noget med fællesskabet at gøre – faktisk hele pakken

 

 

Fremtiden
Planen er at Carl-Emil efter 9. klasse vil tage til England og søge ind på en skole der – det vil sige i 2018.
– Jeg vil meget gerne lave musical – og også gerne teater, så jeg skal arbejde videre med at synge, danse, og spille skuespil. Der er meget at lære. Jeg vil gerne lave teater i hele verden. Derfor er det en fordel med undervisning på engelsk.
Når ”Annie Get Your Gun” er spillet færdig, står fremtiden lidt åben. Der er ikke nogen nye roller, der venter lige nu.
– Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave næste gang. Nu er jeg 16 og dermed kan jeg ikke rigtig bruges til børnerollerne længere. Så der kan godt blive en pause. Nu bliver det måske ungdomsrollerne i stedet for. Det vil også være godt.
Carl-Emil spiller som nævnt rollen som Little Jake.
– Det kan lyde lidt mærkeligt, for jeg er den største af børnene.
Little Jakes er en af Annie’s søskende. Rollen omfatter både replikker, sang og dans.
– Det er dejligt. Det er en fin rolle.
– Little Jake er meget en gadebarns-type, der holder til med nogle rigtige rødder. De bliver lidt mere polerede i løbet af forestillingen. Egentlig er de nogle søde og dejlige børn. Karaktermæssigt kan det godt minde lidt om rollen i ”Billy Elliott”, slutter Carl-Emil.

Deltag i debatten
Del.