Brandgo koncert med Pia Kloster

0

KIRKE HYLLINGE: Traditionen tro afholdes der Brandgo Koncert på Brandstationen i Kirke Hyllinge, torsdag den 12. april klokken 19:00.
I år er det Pia Kloster Band, der kommer med jazz, bossanova, pop og gammel rockmusik.
Kloster Band er et af de mest varierede bands på underholdningsscenen: En blanding af Duke Ellingtons swing, Antonio Carlos Jobims bossanovaer, Stevie Wonders soul, Elvis Presleys og Beatles’ 60er numre, ABBA’s 70er numre, PHs revyviser, o så videre.
Inden Pia Kloster Band går på scenen, sørger visesanger, forfatter og billedkunster Per Fjord med Trio for underholdningen med Pers løgnehistorier og underfundige viser.
I pausen mellem de to bands underholdning serveres der tapas. Der er mulighed for at købe vand, øl og vin til maden.
Igen i år er det Brandmandsklubben på Kirke Hyllinge Brandstation der står for arrangementet.
Mere information om Brandgo Koncert, Brandmandsklubben og billetsalg på www.brandgo.dk
Foto: Claus Hede

Deltag i debatten
Del.