Alternativet klar med kandidater

0

Kommunalvalg: Alternativet Lejre afholdt for nylig årsmøde og supplerende opstillingsmøde i Kirke Hyllinge Hallen, hvor der blev vedtaget nye vedtægter, som blandt andet gør det muligt at benytte listeopstilling i stedet for sideordnet opstilling. Herudover blev der valgt en ny bestyrelse.
Umiddelbart efter årsmødet blev der afholdt supplerende opstillingsmøde, hvor Carsten Teichert fra Hvalsø blev valgt som supplerende KV17 kandidat.
Medlemmerne bakkede desuden op om den, af bestyrelsen og kandidaterne, ønskede listeopstilling, som nu er følgende:

1. Ulla Jensen (stud.polit fra Lejre)
2. Theresa Dall Helth (Sygeplejerske og souchef fra Hvalsø)
3. Carsten Teichert (IT konsulent fra Hvalsø)

Ulla Jensen er således Alternativets spidskandidat, og hendes interesse ligger indenfor kommunal økonomi, decentralisering, borgerindflydelse og iværksætteri,
Theresa Dall Helths interesser er social og sundhedsområdet, samt familiepolitik. Hun er desuden Alternativets spidskandidat til regionsrådsvalget.
Carsten Teichert interesser sig især for klima- og miljøpolitik, samt grøn omstilling generelt.

Deltag i debatten
Del.