Afbrændingsforbud i Lejre kommune

0

Vestsjællands Brandvæsen indfører forbud mod at brænde af i alle fem ejerkommuner (Lejre, Holbæk, Sorø, Odsherred, Kalundborg)

Med et tørkeindeks på 10 ud af 10 i hele Vestsjælland indfører Vestsjællands Brandvæsen nu forbud mod al afbrænding i det fri gældende fra onsdag den 4. juli 2018 kl. 12.00.

Sommervejret i maj og juni 2018 har slået alle rekorder og med en vejrudsigt, hvor man fortsat skal kigge langt efter regn i større mængder, er der nu en stor for risiko for alvorlige og omfattende naturbrande i Vestsjællands Brandvæsens område.

Derfor indfører det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen nu forbud mod al afbrænding i det fri. Forbuddet omfatter afbrænding af halm inkl. frøgræshalm, afbrænding af bål, anvendelse af ukrudtsbrændere og lignede samt anvendelse af grill i naturen.

Det er stadig tilladt at anvende grill i private haver, såfremt grillen er placeret på et fast ikke brandbart underlag som fx fliser eller lignende.

 

Læs Vestsjællands Brandvæsens pressemeddelelse her:

Vestsjællands Brandvæsen indfører afbrændingsforbud i alle fem ejerkommuner

Med et tørkeindeks på 10 ud af 10 i hele Vestsjælland indfører Vestsjællands Brandvæsen nu forbud mod al afbrænding i det fri gældende fra onsdag den 4. juli 2018 kl. 12.00

Sommervejret i maj og juni 2018 har slået alle rekorder og med en vejrudsigt, hvor man fortsat skal kigge langt efter regn i større mængder, er der nu en stor for risiko for alvorlige og omfattende naturbrande i Vestsjællands Brandvæsens område.

Derfor indfører det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen, som betjener kommunerne Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred og Sorø, nu forbud mod al afbrænding i det fri gældende fra onsdag den 4. juli 2018 kl. 12.00.

Forbuddet omfatter afbrænding af halm inkl. frøgræshalm, afbrænding af bål, anvendelse af ukrudtsbrændere og lignede samt anvendelse af grill i naturen.

Det er stadig er tilladt at anvende grill i private haver, såfremt grillen er placeret på et fast ikke brandbart underlag som fx fliser eller lignende.

Ifølge Lasse E. Hansen, chef for myndighed og forebyggelse i Vestsjællands Brandvæsen, er det den ekstreme vejrsituation, der tvinger Brandvæsnet til at indføre forbuddet:
”Vi oplever i øjeblikket en tørke, som vi ikke har set de sidste 25 år, og situationen bliver mere og mere kritisk dag for dag. Samtidig har vi de seneste dage har oplevet en stigning i udrykninger til naturbrande i Vestsjælland, hvorfor vi har besluttet at indføre et forbud mod al afbrænding” siger han.

Forbuddet mod al afbrænding i det fri gælder indtil videre. Det vil blive oplyst på kommunernes og brandvæsnets hjemmesider samt til pressen, når forbuddet vil blive ophævet igen.

VESTSJÆLLANDS BRANDVÆSEN

Rynkevangen 12, 4400 Kalundborg | Tlf. 59 53 47 00 | E-mail: vsbv@vsbv.dk

HOLBÆK KALUNDBORG LEJRE ODSHERRED SORØ | VSBV.DK

Pas på brand i den knastørre natur

For at undgå brand det fri har han følgende råd:

  • Undlad at smide cigaretskod i naturen
  • Undlad at parkere bilen i højt græs, da bilens udstødningssystem kan antænde det tørre

    græs

  • Brug kun grill på et fast ikke brandbart underlag i lukkede områder – fx villahaver
  • Hav altid vand i nærheden, når du bruger gril, så en lille evt. brand hurtigt kan slukkes,

    inden den breder sig

  • Vær ekstra opmærksom ved varmt arbejde i og omkring bygninger fx ved svejsning af

    tagpap og lignende arbejdsopgaver

  • Rengør høstmaskiner dagligt, så risikoen for brand mindskes mest muligt
  • Orienter dig om hvor der håndslukningsmateriel placeret – sørg for evt. altid at have et

    par kander med vand, en haveslange eller andet håndslukningsmateriel klart, hvis uheldet er ude

    Hvis uheldet er ude

    Er uheldet alligevel ude, skal du:

  • Ringe til 1-1-2 med samme, hvis der er opstået brand der ikke umiddelbart kan slukkes
  • Begræns/sluk branden i det omfang det er muligt, indtil brandvæsnet når frem
  • Tag imod brandvæsnet og anvis dem vej frem til branden

    Fyrværkeri

    Lasse E. Hansen oplyser, at Brandvæsnet i forbindelse med udstedelse af tilladelser til festfyrværkeri forsat nøje vurderer hver sag. På grund af tørkesituationen kan man risikere at få nej til ansøgninger afbrænding af festfyrværkeri.

    Få mere at vide

    Hvis man er tvivl, kan man hente gode råd og vejledning på brandvæsnets hjemmeside:

    www.vsbv.dk

    For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

    Lasse E. Hansen

    Beredskabschef – myndighed og forebyggelse Tlf.: 20 11 92 77

Deltag i debatten
Del.