9. klasserne har dans på skemaet

0

Som led i Lejre Kommunes børnekulturpakke blev 9. klasse på Trællerup Skole kastet ud i danseundervisning. Det gav vild aktivitet og masser af skæg og ballade.

GEVNINGE: Onsdag morgen den 17. januar kl. 8:00 mødte 9. klasse fra Trællerup Skolen trætte op i gymnastiksalen. På programmet stod dans med den professionelle danser Thomas Nørskov fra Aaben Dans i Roskilde.
Thomas opgave var i to lektioner at få eleverne til at arbejde kropsligt og udtryksfuldt med dans. Efter afkrydsning og et par enorme gab fik Thomas eleverne ud på gulvet og så gik det løs.
Pludselig blev gymnastiksalen fyldt af vild aktivitet og kreativitet og masser af smil og latter. Eleverne kastede sig bogstavelig talt ud i dansens forskellige udtryk og knoklede igennem i over en time uden en eneste pause.

Giv slip i dansen
Det er anden gang eleverne arbejder med Thomas, der har en evne til at få eleverne til at give slip og glemme alt om usikkerhed og generthed.
Thomas er helt bevidst om, at der er en grænse, der skal krydses, når eleverne skal beskæftige sig med ekspressiv dans.
Når eleverne kommer forbi denne grænse, begynder øvelserne lige så langsomt at tage form, og eleverne bliver mere og mere modige i deres udtryk.
– I første dansetime arbejder jeg helt bevidst med at gøre eleverne fortrolige med at turde røre hinanden i øvelserne, fortæller Thomas.
Det er helt tydeligt, at 9. klasse på Trællerup, er kommet over denne grænsen og tør bruge hinanden kreativt i de forskellige danseøvelser. Der bliver blandt andet kastet og båret rundt med hinanden.
I alt underviser Thomas Nørskov hver 9. klasse fem gange, hvor de arbejder hen imod at lave deres egen lille dansekoreografi.

Børnekulturpakkerne
Danseforløbet er del af Lejre Kommunes nye børnekulturelle indsats – Børnekulturpakkerne, som giver børn og unge involverende oplevelser med kunst og kultur hvert skoleår.
I efteråret gennemførte Hvalsø Skole, Bramsnæsvig skole, Osted skole og Kirke Saaby skole danseforløbet. Allerslev skole, Firkløver Skolen og Trællerupskolen er i gang med danseforløbet lige nu, og Kirke Hyllinge Skole skal i gang med forløbet i uge 5.
Danseforløbet er støttet af Statens Kunstfonds huskunstnerordanseforløbet er der i Børnekulturpakkerne dette skoleår arrangeret et rytmik- og ordforløb til alle børnehaver, musikskolens kompagnonundervisning i 0. klasserne, et billedkunstforløb til 2. klasserne, undervisning af 4. klasserne i Sagnlandet og et litteraturforløb ”Spoken Word” til 8. klasserne.

Deltag i debatten
Del.