81 kandidater at vælge imellem

0

Ved kommunalvalget i 2013 fik syv partier ud af ni sæde i kommunalbestyrelsen. Den 21. november bliver der endnu flere partier og lister at vælge imellem, og spændingen om, hvem der bliver borgmester er stor. Der er flere mulige kandidater i spil.

 

Af Palle Bruselius

 

KOMMUNALVALG: I 2013 tegnede SF sig for en regulær jordskredssejr, da partiet – ikke mindst i kraft af Mette Touborgs 4.723 personlige stemmer – sikrede sig hele ni pladser i Lejres kommunalbestyrelse. Der blev i alt afgivet 16.511 stemmer i 2013.
Siden er Mette Touborg stoppet og har forladt politik, og dermed står det meget åbent, hvem der får hvor mange stemmer, og naturligvis også hvem der bliver borgmester.
Ingen forventer at SF kan gentage kunststykket, netop fordi det var Mette Touborg, der i kraft af sin personlighed trak cirka en tredjedel af samtlige afgivne stemmer i Lejre Kommune til SF. Vælgerne vil formentlig i stor grad sive tilbage til det parti, de førhen har stemt på.
Hvor der i 2013 stillede ni partier, vil stemmesedlen denne gang vise ikke færre end 13 partier eller lister med alt fra én til 17 kandidater. Der er i alt 81 kandidater at vælge imellem.
Nogle af kandidaterne har været med i lokalpolitik længe – en del endda i de tre gamle kommuner (Lejre, Bramsnæs og Hvalsø), mens andre er helt nye i sammenhængen. Fordelingen af mænd og kvinder er markant i mændenes favør; der er nemlig kun 20 kvindelige kandidater i alt. Tre af dem er dog spidskandidater for deres parti: Line Holm Jacobsen (Venstre), Grethe Nørtoft Saabye (Det Konservative Folkeparti) og Ulla Jensen (Alternativet).
For nogle partiers vedkommende er der samtidig sket en større udskiftning af kandidater. Det kan skyldes noget så simpelt som, at de enkelte har valgt ikke at genopstille, at de ikke har fået stemmer nok ved partiets opstillingsmøde, at de har skiftet parti, er fraflyttet kommunen og så videre.
Af Venstres 18 kandidater ved valget i 2013 stiller kun ni af dem op igen. Spidskandidaten dengang, Lena Holm Jensen, er flyttet fra kommunen, Børge Stokholm har skiftet til Socialdemokratiet, som han opstiller for, og Thomas Stokholm blev i 2016 ekskluderet af Venstre. Han stiller nu op som nr. 2 på Liberal Alliances liste.
SF stiller med fem nye navne blandt de i alt 12 kandidater, som partiet opstiller denne gang.
Karl Simonsen – Nye Borgerliges enlige kandidat – sad kommunalbestyrelsen i den gamle Lejre Kommune for Lejre-listen. Han er også kendt som initiativtageren og ildsjælen bag Osted Mejeri.
Det eneste parti, der stiller med i kommunalpolitik ubeskrevne navne, er Alternativet, og det er ganske enkelt fordi, partiet ikke eksisterede for fire år siden.
Tre lister: Borgerlisten NyLejre, Levende Landsbyer og De Grønne stiller ligeledes op. Om de kan skaffe stemmer nok til at blive repræsenteret i den nye kommunalbestyrelse er uvist.

 

Hvem opstiller?

I alt 81 personer stiller op som kandidater. Her følger den komplette liste:

A- Socialdemokratiet:
1. Carsten Rasmussen
2. Leif V. Nielsen
3. Rikke Zwisler Grøndal
4. Connie B. Jensen
5. Martin Stokholm
6. Bente Blumensaat
7. Burak Ulrik Ulucan
8. Michael Svane Jørgensen
9. Poul Richard Christensen
10. Torsten Hjort Hansen
11. Børge Stokholm
12. Kristian Møllenborg
13. Salim M. Ghadban
14. Ebbe Larsen

B- Radikale Venstre:
1. Thomas Bisgaard
2. Asta Rasmussen
3. Anja Roland
4. Ole Bjørn Hansen
5. Jannik Koldborg

C – Det Konservative Folkeparti:
1. Grethe Nørtoft Saabye
2. Bjørn Lykke Rasmussen
3. Dorte Killerich
4. Thor Lykke Sørensen
5. Bjarke Z. Therkildsen
6. Lars Juncker
7. Jesper Fischer
8. Martin Kristiansen
9. Frederik Dahl

D – Ny Borgerlige:
1. Karl Simonsen

F – Socialistisk Folkeparti:
1. Mikael Ralf Larsen
2. Villy Hauritz
3. Christian Plank
4. Laith Wafiq
5. Marinus Bastian Meiner
6. Claus Jørgensen
7. Julie Hermind
8. Irene Porse
9. Birger Prahl
10. Louis Hansen
11. Ole Møller
12. Anders Bredsdorff

G – De Grønne:
1. Noel Bjørn Jensen

I – Liberal Alliance:
1. Jan Vedel Heine
2. Thomas Stokholm
3. Martin Bøtkjær
4. Anders Hovgaard Møller
5. John Dalgaard
6. Susan Hovgaard Møller

L – Levende Landsbyer:
1. Jesper Reumert
2. Niels Boye

N – Borgerlisten Ny Lejre:
1. Bjarke Buchholz

O – Dansk Folkeparti:
1. Ole Blickfeldt
2. Sanne Hilliger
3. Steen Hansen
4. Henrik Wennberg
5. Rolf Lorentzen

V- Venstre:
1. Line Holm Jacobsen
2. Tina Mandrup
3. Flemming Damgaard Larsen
4. Carsten Helles Rasmussen
5. Jens K. Jensen
6. Lotte Greve
7. Christian Fjeldsted Andersen
8. Hans Kongsgaard
9. Søren Bo Hansen
10. Erik R. Holst
11. Kim Magnussen
12. Erik Hestbæk
13. Lars Kimer Mortensen
14. Jon Lorentsfeldt
15. Christina Clement
16. Søren Ole Nielsen
17. Marianne Larsen

Ø – Enhedslisten:
1. Ivan Mott
2. Rosa Wittrup
3. Lulle Zahle
4. Patrick Wymer
5. Malik Hyltoft

Å – Alternativet:
1. Ulla Jensen
2. Theresa Dall Helth
3. Carsten Teichert

Deltag i debatten
Del.